Jobopslag: Marketingkonsulent til LGBT+ Danmark

Er du en stærk relations- og engagementsskaber? LGBT+ Danmark søger en dygtig fundraiser med flair for kommunikation og marketing, som vil være med til at styrke LGBT+ personers rettigheder og trivsel. 

Som fundraiser i LGBT+ Danmark bliver du en vigtig del af vores arbejde for at skabe et mere trygt og lige samfund for alle – uanset kønsidentitet eller seksuel orientering. Din hovedopgave bliver at opbygge og drive foreningens indsatser for fundraising, der styrker vores økonomi gennem medlemskaber af foreningen, private donationer og arv.

Derfor forestiller vi os, at du er motiveret for at:
  • Lægge en plan for, hvordan vi bedst når ud til mennesker, der ønsker at støtte LGBT+ Danmarks arbejde – både gennem kampagner og markedsføring af støttemuligheder.
  • Opbygge og videreudvikle systemer til hvervning og fastholdelse af private støtter – fx via telemarketing, digitale kampagner, kommunikation og medlemskaber
  • Udvikle og formidle vores arvemateriale, så det opleves trygt, relevant og let tilgængeligt for mennesker, der ønsker at betænke LGBT+ Danmark i deres testamente 
  • Skabe og vedligeholde gode relationer til virksomheder (i samarbejde med vores virksomhedsansvarlige), der gerne vil støtte sagen og bidrage aktivt til forandring  
Kvalifikationer

Vi leder efter dig, der både kan tænke strategisk og få tingene til at ske i praksis. Du har erfaring med kampagner, kommunikation og engagement – og du trives med at arbejde med mennesker, relationer og et tydeligt formål. 

Vi forventer, at du:
  • Har erfaring med fundraising og/eller supporter engagement rettet mod privatpersoner
  • Er en stærk kommunikator med forståelse for markedsføring og målgruppetænkning
  • Har erfaring med hvervekampagner – fx via telemarketing, medlemsbaserede modeller, digitale flows eller lignende 
  • Har lyst til at arbejde med og videreudvikle området for privat fundraising gennem arv på en nærværende og tilgængelig måde
  • Er god til at opbygge tillid og skabe kontakt til både privatpersoner og virksomheder 
Vi tilbyder:
  • Et team med stærke kompetencer inden for kommunikation og markedsføring, design og sociale medier, så du aldrig står alene med opgaven
  • Et job, hvor dine kompetencer i høj grad bringes i spil, og hvor du har stor indflydelse på stillingens indhold og udvikling
  • Gode muligheder for selv at tilrettelægge og styre din tid, og hvor aftenarbejde balanceres med afspadsering
  • En stærk medarbejderorganisering og et stort fokus på trivsel og arbejdsmiljø
  • En plads i et engageret sekretariat med 25 ansatte og 300+ frivillige på landsplan, der arbejder målrettet for at forbedre LGBT+ personers rettigheder i ind- og udland
  • Du får daglig arbejdsgang i et team bestående af tre faste kollegaer og en studentermedhjælper. Det vil være muligt at arbejde på LGBT+ Danmarks kontor i enten København eller Aarhus. 
Om LGBT+ Danmark

LGBT+ Danmark er en landsdækkende organisation, der varetager politiske interesser for LGBT+ personer i Danmark og internationalt. Foreningens overordnede mål er at skabe varige politiske og sociale forandringer og øge trivslen blandt LGBT+ personer i ind- og udland. 

Vilkår og rekrutteringsproces

Vi afholder løbende samtaler, og opstart er efter aftale. Stillingen er på 30–37 timer ugentligt (timetal er fleksibelt ift. ansøger) og er tidsbegrænset til 2 år med mulighed for forlængelse. Lønrammen følger i vid udstrækning statens AC-overenskomst og LGBT+ Danmarks gældende overenskomst. 

Ansøg via e-mail til med emnefeltet “Ansøgning til fundraiser”. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sekretariatschef Susanne Branner på  eller mobil 27452773. 

Ekstern konsulent Christian Sophus Ehlers assisterer i denne rekruttering og kan kontaktes på  eller mobil 26717884. 

Vi værdsætter mangfoldighed i alle former og arbejder aktivt med at skabe en inkluderende kultur, der afspejler vores værdier. LGBT+ Danmark opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.