Interview-personer søges til undersøgelse om vold i lesbiske relationer

Megen forskning i partnervold udgår fra mandens dominerende position overfor kvinden og dette er med til at usynliggøre vold i andre former for relationer. Jeg er i gang med at skrive speciale i kønsstudier på Lunds Universitet, hvor jeg ønsker at sætte fokus på oplevelser af vold i lesbiske relationer. I den forbindelse søger jeg interview-personer som har erfaring med at leve i et lesbisk forhold med vold. Du behøves ikke identificere dig som lesbisk eller cis-kønnet. Du skal blot have erfaring med at være i en relation, som du selv definerer som lesbisk og som har haft elementer af vold af hvilken som helst art.
Jeg er bevidst om at det kan være et særligt følsomt emne at tale om. Som interview-person vil dine personlige oplysninger blive behandlet fortroligt og du vil til enhver tid kunne melde dig ud af projektet. Hvis du har lyst til at deltage eller blot har spørgsmål eller kommentarer må du meget gerne skrive til mig på: nicole@ovesen.info eller ringe på tlf.: 61 60 85 37