Homoseksuel mand over 55 år søges

Til vores afsluttende bachelorprojekt på Journalisthøjskolen i Aarhus fokuserer vi på fællesskabet og sociale relationer og manglen heraf blandt den ældre generation af homoseksuelle mænd.

Vi søger derfor en mand over 55 år, som gerne må have oplevet ensomhed tidligere i livet eller netop har gjort meget for at komme ud af ensomheden eller i det hele taget undgå den.

Personen skal være villig til at stille op til interview med navn og billede (der skal i hvert fald være en virkelig god grund til anonymisering). Vi vil tale om emner som opvækst, sociale relationer, fællesskab, ensomhed, seksualitet i alderdommen og holdninger til det kommende regnbueplejehjem. Det er i første omgang en intern opgave, men som alt vi laver på skolen, skal det kunne offentliggøres. Hvor i landet, personen bor, er underordnet.

Vi håber at høre fra jer.
Bedste hilsener
Jakob Flarup (jakobflarup87@gmail.com)
Signe Hansen (koryo_1988@hotmail.com)