Frivillige rådgivere søges

Frivillige rådgivere søges til LGBT-rådgivningen i København

Er du en lyttende person, som gerne hører på andres udfordringer og kan være med til at stille de rette spørgsmål? Så kunne det måske være noget for dig at blive rådgiver hos os!

Vi søger rådgivere af et hvilket som helst køn, og har du rådgivningserfaring kan det være en fordel, men det er ingen betingelse.

LGBT-rådgivningen har åbent torsdage kl. 18-20, hvor vi rådgiver pr. mail, telefon og ved personligt fremmøde. Vi bruger bl.a. vores erfaringer fra lgbt++miljøet som baggrund for vores arbejde.

Alle har 2-3 vagter pr. måned – eventuelt mere i oplæringsperioden. Den første torsdag i måneden kl. 17 er der fællesmøde, hvor det forventes, at alle rådgivere er til stede. Vi vil klæde dig godt på til opgaven i det daglige, og vi mødes desuden alle til en uddannelsesdag hvert halve år.

Rådgivningen er en del af LGBT Danmark og ligger centralt på Strøget i København. Vi er 12 rådgivere i alle aldre, der har et hyggeligt og spændende samarbejde om at håndtere de mange forskellige henvendelser.

Vi søger også frivillige rådgivere med særlige juridiske kompetencer – vi får især mange spørgsmål på det familieretlige og udlændingeretlige område.

Se mere på rådgivningens side.

Hvis du har spørgsmål til det generelle opslag, kan du kontakte Uffe Paulsen på 2629 6366 eller uffe@lgbt.dk. Har du spørgsmål til det juridiske arbejde, kan du kontakte Emil Jelstrup på 3095 5013 eller emil@lgbt.dk.

Tror du, det er noget for dig, så send snarest en ansøgning til raadgivningen@lgbt.dk med din motivation for at søge.