Forpersonens båltale

Var du ikke til foreningens Skt. Hans-arrangement, kan du herunder læse forperson Søren Laursens båltale:

skt-hans

God aften!

Mit navn er Søren Laursen og jeg er forperson for LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

I aften er det Sankthansaften, og vi brænder bål af for at feste, men tidligere gjorde man det for at jage det onde bort. Ilden har ofte i vores kultur haft både en rensende rolle og en straffende rolle. Dens destruktive kræfter skal eliminere det forkerte, og lyset skal vidne om destruktionen og holde det forkerte på afstand.

I kirken kunne præsten berette om skærsilden, og skønt ingen havde set den, stod billedet klart, og alt, hvad kirken dømte moralsk forkert kunne ryge lige lukt i flammerne. Og hvad det var, der var forkert kunne man læse fx i mosebøgerne, hvor der bla. står, at “Hos en Mand maa du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed”. Lysende klart.

I Danske Lov fra 1683 fandtes i lovens 6. bog “Om Misgierninger” en bestemmelse om at “Omgængelse, som er imod Naturen, straffis med Baal og Brand.” Omgængelse mod naturen er blandt andet sex mellem personer af samme køn. Det skulle altså straffes med den ultimative straf, og bålets lys blev nu forstærket gennem loven: Man behøvede ikke at kunne se flammerne, lovens bogstav formidlede advarslen.

Også i dag bruger vi lovens bogstav til at straffe og anvise den rigtige vej. Men vejen er blevet en anden, vi har lavet en U-vending. Nu findes der en masse bestemmelser, som skal give vi bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner lige rettigheder og muligheder som andre, og som skal beskytte os mod forskelsbehandling. I de senere år har vi set substantielle forbedringer ift. ægteskab, børnefamilier og juridisk kønsskifte, hvor Danmark har været ambitiøs og – også internationalt – har udstukket en retning. Hvor man i nogle dele af verden vil se vores lovgivning som et advarselsbål, har man andre steder set det som et fyr. Danmark var først i Europa – og tredje i verden – til at lave frit juridisk kønsskifte, og allerede nu er Malta fulgt efter ligesom den irske regering har fremsat et tilsvarende forslag.

Men sådan er det ikke alle steder.

I Rusland laver man lovgivning rettet imod homo- og biseksuelle, og nu laver man også love rettet mod transkønnede, som således ikke længere må køre bil, ligesom man arbejder på også at forhindre, at man kan gifte sig. I Afrika ser vi, hvordan sodomibestemmelser i gamle kolonilove revitaliseres for på ny at kunne udpege LGBT-personer som forkastelige og uønskede og som noget samfundet kan samle sig omkring at udskille.

Og her vil jeg gerne dele noget med jer. Det er nemlig vigtigt, at vi tager ansvar for at gøre tingene bedre. Vi må ikke tænke, at det er der nok nogle andre, der tager sig af. Tingene kommer ikke af sig selv. I LGBT Danmark tager vi fat mange steder:

  • Vi arbejder i Tanzania med empowerment af lokale LGBT-organisationer, så de bliver bedre til at stå imod den undertrykkelse, de er genstand for. De er konkret, det er langsigtet og det er målbart. Og vi ved fra vores lokale samarbejdspartnere, at det rykker. Det er jeg stolt af, vi kan bidrage til.
  • Vi har netop afsluttet et omfattende arbejde sammen med en bred vifte af danske civilsamfundsorganisationer om udarbejdelsen af en såkaldt stakeholder rapport til FN – det er et dokument, som andre landes FN-repræsentationer skal bruge, når Danmark næste år skal eksamineret i vores opfyldelse af menneskerettighederne. Det er lykkedes os af få en hel håndfuld stærke LGBT-anbefalinger med i det fælles dokument. Det er meget konkret og meget operationelt.
  • Vi har netop været med til at vinde den første sag om diskrimination på grund af kønsidentitet på arbejdsmarkedet. En arbejdsgiver blev kendt skyldig i diskrimination af en transkvinde. Diskriminationssager er vanskelige og svære at vinde. Men vi har kunnet vores stof og beviserne var tilstrækkelige – den første transsag vundet.
  • Vi er også i skarp dialog med de danske sundhedsmyndigheder, for der er for mange fejl og mangler på det område: I fjor kom en ny vejledning om udredning og behandling af transkønnede, som er meningsløs formynderisk og som har højst problematiske konsekvenser for transpersoners behandling og adgang til kønshormoner. Det skal dert altså laves om på. Der er også mærkværdigheder på det reproduktive område: En kvinde må donere æg til enhver anden kvinde – blot ikke sin partner. Og en hivsmittet mand kan få fertilitetsbehandling i Danmark – blot ikke hvis han er homoseksuel. Det er sådan det er i dag.

Jeg skal skåne jer for en længere liste, men jeg bliver nødt til at benytte lejligheden til at sige, at der ér opgaver, der skal løses, og at vi skal stå sammen og løfte i flok.

Vi har lige haft folketingsvalg i Danmark, et valg, der har møbleret rundt på tingets sammensætning. Der har været en ret entydig trend over de sidste 50 år, at Folketinget for hvert valg bliver mere og mere progressivt på vores område, og det skal blive spændende at se, om det også er tilfældet denne gang. Det håber jeg. Så lad vores bål være et glædesblus, som bringer os sammen, og lad dets lys give retning, så vi kan finde hinanden.

Hav en god aften!