Den homoseksuelles opståen

Stemmer fra elfenbenstårnet

– en artikelserie om kønsstudiers tilgang til køn, kærlighed og seksualitet

Rune Bjørling læser til daglig litteratur og kønsstudier ved Københavns Universitet og skriver samtidig artikelserien ”Stemmer fra elfenbenstårnet” specifikt til lgbt.dk. I artiklerne behandler han temaet “Seksualiteternes mangfoldighed”, hvor han opsummerer kønsstudiernes stillingtagen til, hvordan vores nutidige forståelse af bi-, homo- og heteroseksualitet er blevet til. Han forklarer også, hvordan de moderne, vestlige seksualiteter adskiller sig fra andre fortidige og nutidige seksualiteter.

Dette er den første artikel i serien:

Den homoseksuelles opståen

Af Rune Bjørling

I 1860’ernes Europa opfindes “den homoseksuelle” af frigørelsesbevægelser og retsmedicinske institutioner. Ved at forstå den vestlige homoseksualitets oprindelse som noget kulturelt opfundet bliver vi i stand til at afkode vores egen kulturs opfattelse af homoseksualitet og derved bedre til at forstå andre kulturers “homoseksualiteter”.
19th century homosexuality

Den moderne, vestlige homoseksualitet

Når vi i daglig tale bruger begrebet “homoseksualitet”, forstår de fleste af os ordet som meget klart defineret. Homoseksualitet er når en person føler romantisk eller seksuelt begær for en anden person af samme køn. Men under denne betydningsoverflade ligger der også en implicit forståelse af homoseksualitet som noget, der knytter sig til individets identitet: Homoseksualitet er noget, man er, ikke noget, man gør.

Inden for kønsstudier er der i de senere år blevet lagt et fokus på homo-, bi- og heteroseksualiters mangfoldighed. Det er blevet undersøgt, hvordan forskellige måder at forstå og begrebsliggøre køn, kærlighed og seksualitet på har gjort sig gældende på tværs af kulturer i forskellige historiske epoker. I denne optik bliver det, vi i Danmark – og i Vesten generelt – kalder homoseksualitet til blot én slags homoseksualitet ud af mange mulige.

Den moderne, vestlige homoseksualitet, som vi kender den i dag, opstod i Europa i 1860’erne. I Tyskland begyndte en frigørelsesbevægelse for det, der dengang kaldtes pæderaster, at spire, og de stemmer, der lød, krævede anerkendelse og accept fra det omkringliggende samfund. Argumentet lød, at hvad to voksne og samtykkende mennesker valgte at foretage sig rent kærlighedsmæssigt og seksuelt ikke burde kunne forbydes ved lov.

Fra adfærd til identitet

En vigtig pointe i denne sammenhæng er, at denne frigørelsesbevægelse krævede disse ændringer af strafferetten på baggrund af argumenter om pæderasternes natur. Pæderasternes begær rettede sig mod personer af samme køn, fordi det var sådan de var indrettet – hvad end det var medfødt eller tillært. Det kunne derfor ifølge dem ikke forventes, at de skulle leve under og adlyde en natur, der var dem fremmed.

Her begynder vi at se de første antydninger af en homoseksuel essens. Inden denne tid blev homoseksualitet anskuet som syndige handlinger, der kunne begås af enhver person. Forbuddet mod homoseksuelle “genitalseksuelle handlinger” blev rettet mod alle samfundets individer, ikke nogle særligt udvalgte, hvis natur disponerede dem for netop disse handlinger.

I kontrast hertil ser vi, at “den homoseksuelle” i løbet af den sidste halvdel af det 19. århundrede begynder at opstå som persontype. Med andre ord forstås homoseksuelle handlinger ikke længere som noget, enhver kan drages mod, men derimod som noget, der udgår fra en specifik homoseksuel natur. Fokus rykker sig altså fra adfærd til identitet.

 

Det særligt homoseksuelle

Dette argument om den homoseksuelles natur, fremført af dem, der kæmpede for retten til at elske frit, blev samlet op af blandt andet retsmedicinen. Længe inden dette tidspunkt havde retsmedicinen haft til opgave at levere bevismateriale til domstolenes behandling af de såkaldte pæderastisager, og som felt var retsmedicinen derfor interesseret i spørgsmålet om, hvorvidt denne adfærd kunne spores tilbage til en bestemt slags mennesketype.

Retsmedicinen fastslog gennem årene, at en særlig følelse og psyke medfulgte de seksuelle handlinger mellem personer af samme køn. Herudover stablede den en medicinsk forståelse på benene, der anså homoseksualitet for at have en legemlig snarere end en moralsk årsag. Det betød, at man måtte skæve til biologien, medicinen og psykologien snarere end religiøse dogmer for at behandle emnet homoseksualitet.

Altså ser vi her – selv uden at gennemgå de interessante og komplekse historiske begivenheder i detaljer – at en forståelse af homoseksualitet som identitet blev påbegyndt i 1860’ernes Tyskland. Denne tankegang spredte sig hurtigt til resten af Europa. Desværre ledte opfattelsen af “den homoseksuelle” som persontype dog ikke til større accept af de homoseksuelle. Der skulle gå mange år før den frigørelseskamp, der var blevet indledt, og som havde hjulpet til med “at opfinde” homoseksualiteten som identitet, ville vinde bred accept i de europæiske samfund.

 

At åbne op for forståelse

Når vi gennem kønsstudiers linse fokuserer på denne tilblivelsestid for den moderne homoseksualitet, er  det fordi, det tydeligt illustreres, hvordan den sammensmeltning mellem identitet, seksualitet og begær, som vi i vores tid og kultur tager for givet, hverken er selvfølgelig eller naturgiven.

Den mangfoldighed af romantisk og seksuelt begær, som menneskeracen udviser, forstår vi i vores kultur hovedsageligt ud fra tre overordnede klassifikationer: biseksuel, homoseksuel og heteroseksuel. Og vi anskuer alle mennesker som besiddende en seksualitet, der kan opsummeres med et af disse tre begreber. En seksualitet som er intimt forbundet med deres tanker om dem selv og deres identitet.

Dette er ikke et argument for, at en sådan tankegang er forkert. Blot en understregelse af, at de kritiske kønsstudier kan hjælpe til med at afnaturalisere vores egen opfattelse af f.eks. homoseksualitet og åbne op for mulig forståelse af andres.

 

I de følgende artikler vil jeg vise, hvordan denne homoseksualitet fra det 19. århundrede, udviklede sig op til vor tid, samt hvordan dens påståede modsætning, heteroseksualiteten, kom til verden. Herefter vil jeg give eksempler på nogle andre slags homoseksualiteter, der enten tidligere har eksisteret eller stadig eksisterer i andre kulturer end den vestlige.