Årets Laks går til…

LGBT Danmark har i 2011 valgt at give Årets Laks til to personer.

LGBT Danmark har i år valgt at give Årets Laks til to unge personer, der begge er et forbillede for andre unge og med til at nedbryde fordomme omkring henholdsvis seksuel orientering og kønsidentitet i Danmark: Sarah Skaalum Jørgensen og Caspian Drumm.

16-årige Caspian er engageret i frivilligt arbejde for kønsminoriteter og sprang selv ud som transperson allerede som 15 årig. Sarah på samme alder, der vandt årets X-Faktor, stod frem som lesbisk og afmystificerede sin seksualitet gennem interviews i landsdækkende medier.

I LGBT Danmark vil vi gerne hylde Sarah og Caspian for at være unge, der tør være sig selv og som har en naturlig forventning om at blive accepteret af såvel andre unge som samfundet i øvrigt, fordi retten til at kunne være sig selv handler om mere end lovgivning.

For mere information:

Vivi Jelstrup
Forperson i landsledelsen, LGBT Danmark
vivi(at)lgbt.dk