10-årsdag for fjernelsen af befrugtningsforbud

I dag er det ti år siden Folketinget besluttede, at der ikke længere skulle være forbud mod kunstig befrugtning til lesbiske og enlige. Det var kulminationen på over ti års intensivt tovtrækkeri. Forbuddet nåede at eksistere i ni år. Den afgørende afstemning i Folketinget blev vundet med én stemmes flertal.

Begyndelsen

Det hele startede i midten af 90-erne, hvor det blev besluttet, at Danmark skulle have en lov om kunstig befrugtning. Der gik flere år med at diskutere indholdet, men i 1997 vedtog man loven – og desværre kom den til at indeholde en bestemmelse om, at behandling kun kunne tilbydes kvinder, der er gift eller lever sammen i et ægteskabslignende forhold med en mand.

Inseminationsklinikken

Forbuddet mod kunstig befrugtning til lesbiske og enlige betød, at klinikkerne ikke længere tilbød behandling. Men… loven om kunstig befrugtning regulerede kun lægers virke. Det fik jordemoder Nina Stork til åbne sin egen inseminationsklinik. Hun var ikke læge og var derfor ikke omfattet af forbuddet. Så selv under forbuddet voksede antallet af regnbuefamilierne støt.

Det politiske lavpunkt var i 2000, da Folketinget under en andenbehandling vedtog en bestemmelse, som udvidede lovens virkning til andre end læger. Konsekvensen var, at det ville blive forbudt for lesbiske og at blive gravide! Hele lovrevisionen faldt dog ved tredjebehandlingen, så det blev aldrig en realitet.

Kampen mod forbuddet

Allerede fra starten fremsattes beslutningsforslag og lovforslag om at fjerne forbuddet, men de kunne aldrig finde flertal. Først i niende forsøg skete det: Ved en andenbehandling af et lovforslag om revision af loven, vedtog Folketinget overraskende med én stemmes flertal oppositionens ændringsforslag om at ophæve forbuddet. Det skete, fordi 11 Venstre-folk valgte at fravige partilinjen.

Herefter blev det dramatisk. Himmel og hav blev sat i bevægelse i blå blok for at forhindre den endelige vedtagelse. Men det lykkedes ikke, så forbuddet blev ophævet.

Efter ophævelsen af forbuddet

I den efterfølgende folketingssamling fremsatte Dansk Folkeparti et lovforslag om at assisteret reproduktion på offentlige sygehuse kun skulle kunne tilbydes kvinder, der er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold. Men det blev skudt ned.

Efter 2006 kom det til at handle meget om den juridiske anerkendelse af regnbuefamilier. Indtil 2013 måtte man ty til stedbarnsadoption, men i 2013 vedtog Folketinget den nye børnelov, som er enestående af sin art. Efter denne lov kan en kvinde med en kvindelig partner få et barn med en mand, hvor de tre beslutter, om manden eller partneren skal være juridisk forælder. Og det kan de vel at mærke før befrugtningen.

Læs mere

Læs Søren Laursens dagbog fra de dramatiske dage omkring forbuddets fald: Sørens dagbog

Andre artikler fra det tidspunkt:

Jørgen Kamp Knudsen fortæller om sine oplevelser med at blive far under forbuddet: Fra kriminel til familiefar

Daværende familiepolitisk sekretær Anja Bang hylder Nina Stork: En Stork kom flyvende

Daværende landsformand Peter Andersen om at vinde stemmer på højrefløjen: Strategien der lykkedes

Tidslinje for lov om kunstig befrugtning

Oversigtsartikel fra 2000 om det absolutte forbud mod kunstig befrugtning til lesbiske