Boganmeldelse: “The Collection”

The Collection: Short fiction from the transgender vanguard
Topside Press (2013)
411 sider

Anmeldt af: Martin Spangsbro-Pedersen, LGBT Danmark

“The Collection” er en antologi bestående af 28 kortere og længere fiktionsfortællinger skrevet af et tilsvarende antal personer bosiddende i USA og Canada. Bredden af bidragsydere spænder utroligt vidt – lige fra professionelle manuskriptforfattere, forfattere og skribenter til dem, hvis bidrag til denne bog er det første, de har fået udgivet. Ikke, at det kan ses på bidragene, der alle er af høj karakter.

Fælles for dem er, at de har en transperson i hovedrollen, eller i hvert fald en person, der falder uden for de kønsnormer, der præger vores kultur og samfund: Nogle skal til at begynde/er i gang med/har afsluttet deres transition fra mand til kvinde (eller omvendt), mens andre igen slet ikke definerer sig som det ene eller det andet og står med helt andre tanker og er løbet på grund andre steder i tilværelsen.

”Morgendagens fremmeste og bedste historiefortællere når det drejer sig om trans-beretninger”, tøver redaktørerne af bogen ikke med at udnævne de 28 forfattere til. Noget af en bombastisk påstand, men efter endt læsning af bogen og dens mange alsidige fortællinger, får de virkelig én til at tro på det! Fortællingerne er velskrevne, friske, tankevækkende, udfordrende og – ikke mindst – interessante! Talent er der bestemt en masse i den 400 sider lange bog. Der er noget for enhver smag – til dem, der ikke har skiftet bekendtskab med queer-/translitteratur før, og dem, der har.

Det er et værk af utrolig høj kvalitet og en fornøjelse at læse. Redaktørerne lader da også vide, at det var en hård proces at udvælge de endelige bidrag, hvor mange blev sorteret fra, hvilket for mig vidner om det høje niveau, de har krævet af både forfattere som historier. For det er ikke hvilken som helst historie, der kunne slippe gennem nåleøjet – redaktørerne havde et skrapt krav til dem. Mere om dette senere.

Det vil være for voldsomt at komme ind på alle historierne, men for at give et indtryk af de fortællinger, man finder i ”The Collection” vil jeg komme ind på et par af dem – udvalgt blandt de, jeg syntes bedst om:

Saving

I den første er vi vidner til det, der viser sig at være enden på et intenst forhold: Hovedpersonen, Dean, rydder sammen med sin kæreste, Jillian, sin demente bedstemors hus et sted in the middle of nowhere i det nordlige USA efter bedstemoren er flyttet på plejehjem. Som om det ikke var nok at skulle håndtere, blotlægges Deans angst oveni og spiller ind på begivenhederne: Angsten for, ikke at slå til som mand, for om kæresten kun anser ham for et projekt og for indbyggerne og miljøet der, hvor han voksede op, og om de mon finder ud af, hvem han engang var. Opgaven med rydningen og mødet med den demente bedstemor tvinger ham endvidere til at forholde sig til sin fortid, familie og i sidste ende sig selv. En velfortalt historie, hvor personportrætterne er gode og nuancerede (”Saving”, Carter Sickels).

Greenhorn

En anden er fortællingen om den unge Olivia, der har evnen til at besøge en anden dimension befolket af spøgelser, der selv er bragt til live af de tanker og fantasier, vi gør os her på jorden. Et sted, hvor hun kan finde en naturlig anerkendelse og respekt af hendes identitet, der falder uden for den dualistiske tanke om køn (at der kun findes to køn: Kvinde og mand). En respekt, hun ikke oplever i denne verden, tværtimod, da alle omkring hende ikke vil forstå hende. De forstår ikke, hvordan køn ikke kan være entydigt. Ikke at hun har noget endeligt svar på, hvad hendes identitet er, når nogen endelig spørger – hun udtrykker det således: ”Being asked your gender and not knowing which is more absurd: the question or your inability to answer it.” Fortællingen skildrer fint gennem Olivias interaktioner den manglende evne, mange har til at forstå noget ud over ”mand” og ”kvinde”. Noget, der smitter af på hovedpersonen, som selv er fanget i tanken om, ”hvem bør jeg være” og har svært ved at komme væk fra den til i stedet at tænke: ”Hvad ønsker jeg selv at lave” (”Greenhorn”, K. Tait Jarboe).

To do list for morning

I den umiddelbart lettere ende forefindes et stykke jordnært og poetisk beskrevet hverdagsfortælling om to unge personer og det, at spise morgenmad sammen. En på samme tid sødmefyldt og bitter historie om, hvad man kan gøre og hvad man bestemt ikke skal gøre, når man er forelsket i sin bedste ven og det er ugengældt (eller kompliceret – det er op til fortolkning). Det bliver til en leg med identitet, som afspejler deres aldre – det hele virker som en leg, og de er endnu ikke nået til det punkt i livet, der hedder ”voksen”. Endnu kan alt lade sig gøre, og så alligevel ikke. Ligeledes leger forfatteren med læseren og vores forestilling om hovedpersonen, da dennes køn aldrig nævnes eller kun omtales meget vagt. Og de sidste linjer af historien… Det ramte mig lige i hjertet, og det var de få ord, der i første omgang fik mig til at huske netop denne historie. Klart anbefalelsesværdig (“To do list for morning”, Stephen Ira).

Winning the tiger

Anderledes aggressivt går det for sig i Thandie og hovedpersonens (hhv. ze og hir) tur til et lokalt marked/cirkus. De er begge transpersoner, der definerer sig som andet end mand og kvinde, og ingen af dem er bange for at stå ud fra mængden og tage afstand fra de kønsnormer, de igen og igen møder. Historien starter ildevarslende ud og holder tonen hele vejen igennem (og så kan man kun tænke sig til, hvad der sker efter det sidste punktum er sat…) Det mest politiske bidrag til bogen, som tidligere var blevet afvist af et magasin for at være ”for aggressivt”. Det kan man tænke om, hvad man vil og danne sig sin egen mening om, men uanset hvad, er den bestemt værd at læse (”Winning the tiger”, Katherine Scott Nelson).

Ramona’s demons

Andetsteds tryllebinder (!) fantasy-fortællingen om Ramona og hendes arbejde for Central Connecticut Supernatural Services Agency, hvor vi møder både dæmoner, elementarånder og den mest mindeværdige hovedperson blandt alle 28 bidrag: Bitter, elskelig, stædig og træt af, at hendes udseende fortæller mere om hendes liv og fortid, end hun bryder sig om – og så menneskelig, at hun charmerer sig ind på én uden man lægger mærke til det! Og hvor end hun gerne vil undslippe, så bliver også hun nødt til at forholde sig til fortiden og den person, hun engang var. En historie fortalt med overskud og en stor portion humor, hvilket i øvrigt adskiller den fra resten af bogens bidrag (“Ramona’s demons”, Susan Jane Bigelow).

War with waking up

Til sidst har vi i den mere psykologiske ende den unge studerende, Haruki, der hjemsøges af en ung kvindes spøgelse – hvis det da ikke er hans egen psyke, der har vækket hende til ”live”? Det er dette spørgsmål, historien igen og igen stiller – er hun virkelig, eller en hallucination? Og kan hun ikke være virkelig selv om hun er et fantom? som hun selv belyser det: ”What exactly do you consider ’real’ anyway? You’re always saying you’re a real boy, that your gender’s in your head and not in your pants (…) So even if I’m all in your head, why can’t I be real, too?” Tvivlen æder langsomt Haruki op, mens han glider længere og længere ind i et mentalt ustabilt grænseland, hvor skellene hele tiden rykkes. Hvad hun er, og hvad der har forårsaget hendes fremkomst kommer historien ikke med et klart bud på. Blandt buddene kunne være: Skizofreni, en psykisk mekanisme forårsaget af hans transition eller det, at hun virkelig (!) er et spøgelse. En medrivende og vedkommende historie med en masse symbolik. (”War with waking up”, Noel Arthur Heimpel).

Som sidebemærkning kan jeg nævne, at forfatteren her var den person, der i første omgang førte mig på sporet af ”The Collection”. Han er også forfatter og tegner af en queer webcomic, ”Ignition Zero”, hvor han engang nævnte hans bidrag til bogen her.

Samlet vurdering

Dette er selvfølgelig kun et udsnit af den samlede antologi – bogen rummer 22 andre historier omhandlende vidt forskellige ting og fortalt på hver deres måde. Lige fra det meget eksperimenterende over det drømmende og poetiske til benhård og ind-til-benet realisme. Her behandles flere temaer, som sammen med de ovenstående nævnte eksempler inkluderer, men ikke begrænser sig til: Familie, venner og partnere; begyndende, udviklende eller snarligt afsluttede forhold; racisme, sexisme og politik; at flytte til nye byer eller vende tilbage til andre; om ædekonkurrencer, brevvekslinger, strømsvigt, naturkatastrofer, sataniske ritualer, diskussions- og støttegrupper, superhelte, mødet med idoler, dimensionsrejsende, hverdagen på en café og at handle ind i det lokale landbrugsmarked. Og hver med sin helt egen hovedperson i centrum.

Og det er ikke hvilken som helst hovedperson, den enkelte forfatter har castet til sin egen fortælling: De står hver især som repræsentant for deres egen skæbne: De lader ikke stå til, men handler aktivt for at skabe verden i stedet for at lade den passere forbi dem og lade verden skabe dem. De finder deres egne veje gennem de udfordringer, de møder, og handler for at forbedre deres egen verden såvel som andres. Derved kommer de til at stå så meget stærkere som rollemodeller og forbilleder for andre, der kan spejle sig i deres skæbne og situation. Netop dette var et af de føromtalte krav, redaktørerne pålagde forfatterne, og som de alle på hver sin måde flot lever op til.

På den måde er bogen i høj grad med til at inspirere én som følge af den handlekraft, hovedpersonerne her udviser: Vil man nogen steder, bliver man også nødt til at gøre noget for det. Det går igen i hver fortælling: Skjul dig så meget du vil, flygt så langt væk fra din fortid, som du kan – det nytter bare ikke. Du bliver nødt til at konfrontere det, tage stilling og derfra agere og komme videre med al den bagage, du end måtte have. Er der noget, historierne og personerne illustrerer, er det, at uanset omstændighederne, så kan du godt komme videre – så længe man har evnen til at tro på én selv og på, at man i sidste ende kan nå sine mål. Man kan godt – de kan godt – DU kan godt!

Hvis nu dette ikke er nok til at inspirere eller motivere, så lad mig slutte af med nogle ord fra udgiveren af bogen, der selv efter endt læsning spørger: ”What’s next?”

Svaret hertil gives I same åndedrag: ”We hope you read the book, and we hope it moves you: to write, to act, to work.”