Transkønnedes behandling bør kulegraves!

I det seneste døgn er der stillet spørgsmålstegn ved en operation foretaget på en ung transkønnet, men det mest problematiske i sagen er, at Rigshospitalets Sexologiske Klinik ikke overholder de faglige retningslinjer på området og dermed presser transkønnede over i privat regi. Det skaber social ulighed i sundhedsvæsenet blandt en gruppe, der i forvejen er marginaliseret.

I følge verdensorganisationen for professionelle på området, WPATH, bør behandlingen af transkønnede støtte og bekræfte deres kønsidentitet, og der tages skarpt afstand fra forsøg på at ændre den (1, s. 3+16). Når lederen af Sexologisk Klinik efter eget udsagn ønsker at forhale behandlingen og konsekvent omtaler en person, der hele sit liv har følt sig som mand i hunkøn, er der derfor ikke alene tale om respektløshed, men også om et brud på grundlæggende principper for kontakten med transkønnede (2). Det er ikke mærkeligt, at de og deres familier oplever kontakten med stedet som nedværdigende.

Retningslinjerne fra WPATH foreskriver at hormonbehandling kan tilbydes fra personen bliver medicinsk myndig (15 år herhjemme), og at den transkønnedes situation kan give anledning til en individuel vurdering af, hvornår brystoperation kan tilbydes (1, s. 20+21).

Organisationen anbefaler i øvrigt at transkønnede tilbydes pubertetsforsinkende behandling fra 9-12 års alderen for at lette den unges kønsmistrivsel og udskyde udvikling af kønstræk, som kan være svære eller umulige at ændre sidenhen (1, s. 18).

I et tiårs opfølgningsstudium havde ingen fortrudt behandlingen, der giver den unge mere tid, og den tilbydes nu i bl.a. Norge, Sverige, England, Tyskland og Holland. (1, s. 11).

Rikshospitalet i Norge skriver at tidlig behandling af transkønnede er nødvendig for at forebygge udvikling af depression, angst, misbrug og personlighedsforstyrrelser med videre hos transkønnede, en statslig svensk udredning påpeger, at mange undersøgelser af opererede transkønnede viser reduceret kønsmistrivsel, forbedret psykologisk funktion, forbedret psykisk og seksuel sundhed, forbedret livskvalitet og øget arbejdsførhed og en litteraturgennemgang viser, at 20% af alle transkønnede har forsøgt selvmord før de fylder 20 år, hvorimod tallet falder til 1% efter kønskorrektion (3)(4)(5).

Det er derfor meget beklageligt at Sexologisk Klinik forsøger at forhale behandlingen af transkønnede. Mest af alt hænger det måske sammen med, at klinikken i følge eget udsagn baserer sit koncept på litteratur fra 1984 og 1998 (6). De er altså flere årtier bagud på området.

Klinikkens beskrivelse forholder sig i øvrigt slet ikke til det formål, sundhedsstyrelsen beskriver i deres vejledning for forløbene: At sikre at ansøgeren kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte. Ligeledes synes klinikken at have overset kvalitetsstandarderne for behandling på Rigshospitalet, der foreskriver at hjælpsøgende inddrages i beslutningerne vedrørende deres egen behandling i det omfang de ønsker det, når de udtaler, at hverken den transkønnede eller personens forældre skal bestemme over forhold vedrørende de mest intime dele af personens egen krop (2)(7)(8)!

LGBT Danmark mener at rettigheder og sundhedsfaglige kvalitetskrav bør overholdes uanset et menneskes seksuelle orientering eller kønsidentitet. Sagen viser, at det eksisterende tilbud til transkønnede ikke opfylder disses behov og landsforeningen hilser det derfor velkomment at regeringen og Sundhedsstyrelsen nu vil undersøge behandlings¬tilbuddene til transkønnede. LGBT Danmark ser frem til at indgå i en dialog på området.

Med venlig hilsen

talsperson for transpolitik

Sebastian Svegaard

landsledelsesmedlem
Vibe Grevsen

Referencer

1. WPATH. Standards of Care for the Health of Transsexual, Transgender and Gender Nonconforming People, Seventh version, 2011.
URL: http://www.wpath.org/documents/Standards%20of%20Care%20V7%20-%202011%20WPATH.pdf
2. Heissel A. Privathospital fjernede brysterne på 15-årig. Dagens Medicin, 14. oktober 2011.
URL: http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2011/10/14/privathospital-fjernede-br
3. Nevropsykiatrisk undersøkelse ved transseksualisme. Rikshospitalet Norge, 2008. URL:http://www.rikshospitalet.no/ikbViewer/page/no/pages/sykdom/undersokelser/detaljer?p_menu_id=32169&p_sub_id=32161&p_style_id=32182&p_doc_id=33284
4. Socialstyrelsen. Transsexuella och övriga personer med könsidentitetsstörningar – Rättsliga villkor för fastställelse av könstillhörighet samt vård och stöd, Socialstyrelsen. Sverige, 2010. URL: http://www.socialstyrelsen.se/Lists/Artikelkatalog/Attachments/18087/2010-6-31.pdf s. 16.
5. Michel A, Ansseau M, Legros JJ, Pitchot W, Mormont C. The transsexual: What about the future? European Psychiatry, 2002;17:353-62. s. 355.
6. Kristensen E, Giraldi A. red. 25 år med Sexologisk Klinik. Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, 2011.
7. Dons AM. Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte. Sundhedsstyrelsen, 2006. URL: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11017
8. Joint Commission International. Internationale Standarder for Hospitaler, 4. udgave. Region Hovedstaden, 2011. URL:http://www.jointcommissioninternational.org/common/Documents/Hospital/Fourth_Edition_Hospital_Manual_Danish_Translation.pdf s. 70.