STOP AIDS-kampagnen

Landsforeningens veneriske udvalg havde allerede fra midt i 70’erne produceret oplysende pjecer om kønssygdomme, især syfilis, gonorré og klamydia, til uddeling i bøssemiljøet: Barerne, saunaerne og de såkaldte ”suttebikse” mv. Nu skulle indsatsen kraftigt styrkes med oplysning om aids, og en stor gruppe af frivillige skulle mobiliseres og uddannes til at varetage opgaven. Københavns Kommune bevilgede de første penge, så Landsforeningen i 1986 kunne ansætte sin første aids-konsulent.

Det blev den nyuddannede læge Jan Fouchard, der fik jobbet, der i første omgang gik ud på at koordinere de mange frivillig-initiativer og uddanne de frivillige, så de dels havde den nødvendige faglige viden og dels blev i stand til at kommunikere effektivt med mændene i de forskellige bøssemiljøer.

Det var ikke nogen nem opgave og også en helt ny rolle for foreningen, som skulle finde sine egne ben som arbejdsgiver.

I sommeren 1986 afholdt Landsforeningens Aids-aktionsudvalg en tænketank på Tidens Højskole, hvor man i løbet af en uge udarbejdede et kreativt kampagnekatalog, der indeholdt en lang række ideer om oplysning og aktioner varetaget af et kassesystem af nye grupper samlet i et overskueligt organisationsdiagram med Aids-aktionsudvalget som styrende funktion.

De nødvendige mange frivillige blev rekrutteret ved et hvervemøde i Pan Disco, hvor over 100 mennesker dukkede op. Mere end halvdelen meldte sig som aktivister for at dække de mange nye initiativer. ”Sikker Sex-gruppen” og ”Gå-ud-gruppen” skulle stå for de opsøgende projekter, der tog rundt i bøssemiljøerne og informerede, aktionerede, spredte viden og bearbejdede holdninger. Disse grupper blev forsynet med nye materialer udarbejdet af en ”PR-gruppe”.

Den nyeste viden skulle indsamles og spredes af ”Aids-Nyhedstjenesten” såvel i nye som i gamle medier som Pan-Bladet og Radio Rosa.

Det lykkedes at nedsætte alle disse nye grupper, selvom aids-konsulenten have sit hyr med at holde styr på de energiske og nogle gange måske lidt for kreative aktivister. I forlængelse af også statslige bevillinger til Landsforeningens hiv/aids-arbejde blev det også muligt at ansætte flere medarbejdere til at højne det faglige niveau i foreningens medier, i forbindelse med den psykosociale indsats, i forhold til arbejdet i provinsen og i forhold til unge bøsser.

Foreningen lagde stor vægt på i sine oplysende materialer altid at bruge et direkte og ærligt sprog, som bøsser forstod og derfor lyttede til – samlet i sætningen ”Brug kondom, når du boller – undgå sæd i munden”. Det faldt i de første år nogle medier og politikere for brystet, at materialer med en sådan sprogbrug skulle finansieres af offentlige midler. Men foreningen havde Sundhedsstyrelsen på sin side, da styrelsen også mente, at man skal bruge målgruppens sprog og billedmateriale, som målgruppen kan identificere sig med, når man vil ud med så vigtige og nødvendige budskaber.

Efter nogle få år kunne STOP AIDS-kampagnen supplere sine aktiviteter med også at uddele gratis kondomer og glidecreme på bøssebarerne og i de erotiske oaser som Ørstedsparken, Amager Fælled, Utterslev Mose o.l.

Gennem mange år havde Radio Rosa hver anden uge en to-timers udsendelse om hiv/aids, lige som PAN-Bladet hver måned havde fire sider om emnet. Stofområdet var mangeartet og set med nutidens øjne utroligt detaljeret. Det rakte fra medicinsk opdatering, herunder kriterier for forskellige forsøg med nye mediciner til interviews med hiv-smittede/aids-syge og nyheder fra begivenheder i miljøet.

Artikler og udsendelser blev læst og hørt – landets bøsser var meget interesserede i emnet, og det var ofte nødvendigt at give et mere nuanceret billede, når de større medier slog såvel negative som positive nyheder alt for pessimistisk eller optimistisk op. Igen og igen måtte STOP AIDS-kampagnen være ”lyseslukker”, når en ny mirakelkur havde været på forsiden af et dagblad, selv om medicinen kun virkede i reagensglasset.

STOP AIDS-kampagnens nyhedsbrev ”STOP AIDS” gik hver fjortende dag ud til mere end 1.000 interesserede nøglepersoner inden for politik, medier og sundhedsvæsen, som her blev opdateret med udviklingen. Hver gang krydret med en ”vittig kommentar” i talebobler fra to afklædte mænd i silhuet.

Selvejende og fusioneret

På grund af Landsforeningens betalingsstandsning i 1994 blev STOP AIDS-kampagnen udskilt fra foreningen og fortsatte i en særlig selvejende institution ”Stop Aids – bøssernes hiv-organisation”, for så i 2012 efter krav fra Sundhedsstyrelsen at blive fusioneret med AIDS-Fondet, hvor Stop Aids siden har levet en temmelig usynlig tilværelse.

Bent Hansen, Steffen Jensen, Henning Sandau og Kurt Sandau