Pinsekarnevallerne gør sit indtog

1983 var året, hvor det første pinsekarneval blev afholdt på Pan Club. I løbet af de næste år blev det et kæmpe tilløbsstykke. Lær her interview med Kurt Sandau, en af mændene bag.

Pinsekarnevallerne opstod i første halvdel af 80’erne og fortsatte i 3-4 år i Indre By i København.
Det startede i det små, men blev med årene større. Især da pinsen faldt sent i 1984 kunne det ses på deltagertal og omsætning.

Da Carlsbergbryggerne tørlagde Pan Club
Kurt Sandau fortæller her om det år, hvor bryggerne på Carlsberg nedlagde arbejdet lige op til pinse – og hvordan de strejkende gerne tog del i festen med udfordringer for øllageret til Pinsekarnevallet til følge:
”Og nu var gode råd dyre! Solvei Jørgensen og jeg var engageret i ledelsen af Pan Club. Vi blev enige om, at Solvei skulle forsøge at købe øl op, hvor det var muligt på Sjælland, Lolland og Falster og så læsse det på en lille lastbil. Solvei havde ikke stort kørekort.”

Der blev også indkøbt udenlandsk øl for at sikre, at ølhanerne ikke skulle løbe tør i løbet af karnevallet. Men hvordan skulle man få de udenlandske fustager til at passe på det danske fadølsanlæg?

Kurt fortæller:
”Rygtet ville vide, at Café Krasnapolsky, som ikke lå langt fra Pan Club, havde fundet en løsning med en spændeskive, der kunne få det hollandske, belgiske og tyske øl til at passe med det danske
ølsystem.”

Solvei ankom lidt hen på formiddagen torsdag før pinse med en meget tungt læsset lille lastvogn.
Fjedrene var fuldstændig i bund, men nu var der øl nok til alle de tørstige pinsegæster.

Da pinseweekenden kom, var der præcis så godt gang i barsalget, som Kurt og Solvei havde forudset. Flaskeøl og udenlandske fadøl blev langet over baren i en lind strøm.

Kurt fortæller:
”I opvasken stod Jacob Bie, som også var med i ledelsen af Pan Club, og vaskede éngangsglas. Der
var simpelt hen ikke glas nok i cirkulation, – vi kunne på grund af strejken ikke skaffe flere – og
derfor var vi nødt til at vaske plastik-glassene.”

Det væltede ind med gæster, og det blev ved og ved. Den pinselørdag, hvor chaufførerne strejkede,
var nok den største omsætningsdag i Pan Clubs historie.

Pinsesøndag lignede Indre By en slagmark. Der var affald – herunder glasskår – overalt.
Københavns kommune gjorde, hvad de kunne, men alvorligt var det.
Kurt fortæller: ”Lørdag måtte vi indrette et “Nødlazaret” på etagen over cafeen, så folk kunne få vasket sår på fødder og andre sårede legemsdele, og lappet dem lidt sammen med plaster og lignende.”

Pan Club og samarbejdet med Carlsberg-Thomsen
Efter en af de første pinsekarnevallerne holdt Kurt og Henning Sandau efterfest for de frivillige arrangører.

Kurt Sandau fortæller:
”Vi fik selvfølgelig fadøl til festen sponsoreret af Carlsberg. Det tog Thomsen, der var vores konsulent hos Carlsberg, sig af. Han tog simpelthen direktionens anlæg, og vi fik det sat op i køkkenet. Pan Club var en stor kunde, så vi fik det lidt særligt.”

Pan Clubs store ølforbrug skabte et tæt samarbejde mellem Kurt og Thomsen:

”Det blev en fast vending at sige: “det klarer jeg lige med Thomsen”, og så var den sag i vinkel.”

Pan Club og Færgekroen i Tivoli var de første, der fik installeret ståltanke til fadølsanlægget. Det lettede arbejdet for både medarbejdere i Pan Club og øl-chaufførerne.

”Som jeg husker det, var der tre tanke under cafeen og to under diskoteket. De blev fyldt op igen med jævne mellemrum. Som at få fyldt olie på tanken hjemme i villaen. Den første gang, vi skulle skifte tank, faldt selvfølgelig på en sædvanligvis travl fredag, og jeg og personalet var noget nervøse, for at øllet skulle skumme over, men det gik ganske smertefrit.”

Thomsen fortalte flere år senere, at han i starten ikke havde haft den store tiltro til Pan Club i Knabrostræde: “Så meget kan man ikke sælge i en bøssebar!” Men han tog fejl og måtte indrømme: ”I er nok den største kunde, jeg nogensinde har haft.”

Kurt Sandau