Første Pride i København

Efter inspiration fra New York City afholdt man i København den første ”frigørelsesdag” sidste lørdag i juni 1970. Læs de første arrangørers minder om begivenheden her.

De første prides i København blev kaldt ”frigørelsesdag” og kom til Danmark efter amerikansk forbillede. Bøssebaren Stonewall Inn gjorde oprør mod politiets diskrimination i New York 24. juni 1969 og det blev årene efter markeret med en march. Sådan en march kom også til København.

Baggrunden for demonstration og march
Det amerikanske politi i New York havde i en årrække lavet chikane med razziaer på barerne i homokvarteret på Manhatten for at skaffe sig lidt ekstra “lommepenge”. Proceduren var at tage samtlige gæster med på stationen og skrive rapporter.
Bøssernes frygt for at blive registreret som homoseksuelle/biseksuelle og deres families og evt. ægtefælles reaktion, gjorde dem til lette ofre for afpresning, deraf udtrykket “lommepenge” i politiets jargon. Det var især transpersoner, der var gæster på den pågældende bar.

Den 24. juni 1969 gjorde gæsterne i baren “Stonewall Inn” oprør, og det udviklede sig til en større batalje, der strakte sig over de næste dage. Bøsserne havde barrikaderet sig inde i baren, og politiet satte stadig større styrker ind. Det fik pressens bevågenhed, og det var ikke rart for især politiet, for hvad handlede det her i virkeligheden om?

Herefter blev der på datoen arrangeret demonstrationer i NYC hvert år, og måske var det her, de lilla faner opstod.

Ophavsmændene bag den københavnske Frigørelsesdag, Kurt og Henning Sandau fortæller:
”Det står ikke klart, hvorfor farven lilla blev symbol på homoseksualitet, men når det nu blev brugt i NYC, så skulle vi også have nogle lilla faner her i København.”

Det sendte Kurt på en mission rundt i byen for at skaffe lilla lagenlærred, rundstokke og gardinknopper, så de kunne bygge deres egne faner og bannere.

Kurt og Henning husker besværet med at få bannerne helt rigtige:
”Rundstokke og knopper fik en tur med sølvspray. Det var lidt mere besværligt at få de dobbelte han- og hunkønstegn lavet. Kurt prøvede først med kartoffeltryk – det duede ikke. Så fik Kurt lavet en skabelon, der skulle et par forsøg til. Men så virkede det.
Hvis det på daværende tidspunkt på mindste måde havde stået klart, at fanerne ville blive brugt mange gange herefter, var der nok blevet gjort mere ud af dem fra starten.”

Det første skridt mod det, vi i dag kender som Copenhagen Pride, var hermed taget.

Bent Hansen, Henning Sandau og Kurt Sandau