AIDS-fondet

Det kendte AIDS-Fondet blev oprettet i 1985.

Landsforeningen havde fået god kontakt til de sundhedsfaglige beslutningstagere på det kliniske område, især overlægerne på de hospitalsafdelinger i København (Rigshospitalet og Hvidovre Hospital), hvor aids dengang var de store behandlingssteder i Danmark og vedblev med at være det, selv om epidemien desværre også spredtes videre rundt i landet, især til de større byer.

Der var utilfredshed med den daværende regerings manglende vilje til at se et alvorligt og for mange livstruende problem i øjnene, blot fordi det kostede penge. Og i regeringen forstod man tilsyneladende ikke – eller ville ikke vide – hvad en epidemi var, dvs. man forstod ikke, at små tal bliver til store tal. Der var kort sagt ikke vilje til at foretage en afgørende indsats for at forebygge smitte og heller ikke til behandling af smittede og syge på hospitalerne. Om det kun handlede om (statens) økonomi, eller om det også spillede ind, hvem sygdommen primært ramte, får vi nok aldrig afklaret.

Hvorom alting er, trådte nogle brave personer i karakter. Nemlig de ansvarlige overlæger på Rigshospitalet, Viggo Faber, og på Hvidovre Hospital, Jens Ole Nielsen. Man kunne da bare oprette en fond.

Nå, ja, bare og bare. Der skulle skaffes en fondskapital, men det lykkedes gennem dels en indsamling blandt Landsforeningens medlemmer dels gennem et tilskud fra Ålborglegatet. Vi inddrog foreningens advokat, Ebbe Holm, som havde kontorer en etage under Landsforeningen i Knabrostræde 3. Det blev til AIDS-fondet med Viggo Faber som den første formand og med Ebbe Holm som fremragende sekretær. Også Jens Ole Nielsen blev et aktivt bestyrelsesmedlem, og Landsforeningen blev repræsenteret af landsformanden, Henning Sandau, og af tidligere næstformand og daværende sekretariatsleder, Bent Hansen.

Andre velgørende fonde var selvfølgelig forbilleder. Og i lighed med Kræftens Bekæmpelse blev formålet med AIDS-Fondet at indsamle midler til forebyggelse, behandling og forskning.

AIDS-Fondet blev hurtigt en selvstændig, mainstream organisation højt profileret i medierne – den røde aids-sløjfe fra USA blev også ”moderne” i Danmark, lige som indsamlings- og støttevents kom på dagsordenen. Landsforeningen nedtonede bevidst sine ”aktier” i AIDS-Fondet, og i dag ved de færreste ”almindelige mennesker”, at vi var initiativtagere.

Bent Hansen, Steffen Jensen, Henning Sandau og Kurt Sandau