Stort projekt om LGBT-personer med minoritetsetnisk baggrund

Kære alle, 

Jeg er journalist på Dagbladet Information og arbejder på et stort projekt om LGBT-personer med minoritetsetnisk baggrund.

Jeg oplever, at der netop nu er en åbning til at skabe en større accept og forståelse, bryde tabuer og rykke forståelsen af LGBT-personer med minoritetsbaggrund. Jeg vil gerne være med til at føre samtalen videre ind i avisens spalter.

Derfor leder jeg efter LGBT-personer med minoritetsetnisk baggrund, der har mod på at fortælle deres historie. Det kan være helt anonymt. Det er på jeres præmisser. 

Jeg arbejder på Informations weekendtillæg, Moderne Tider, hvor vi har god tid og god plads. Vi har tidligere lavet et stort projekt om voldtægt, hvor vi gav kvinderne ordet til en lang række jeg-fortællinger. 

Læs eksempler fra serien her: https://www.information.dk/mofo/jegblevvoldtaget 

Vi vil gerne lave samme greb i dette projekt: Give jer ordet. 

Jeg har ad flere omgange talt med folk i Sabaah om det her, og jeg ved, hvor svært og kompliceret det kan være. Men jeg håber, at nogle af jer har mod på at være med. Alle medvirkende får naturligvis mulighed for at læse deres artikler grundigt igennem inden tryk.

Skriv eller ring til mig – helt fortroligt og uforpligtende: cben@information.dk, +4527574127 

 

Alt godt, 

Christian Bennike, Journalist på Dagbladet information

 

PS: I kan se et par eksempler på andre ting, jeg har skrevet her: 

https://www.information.dk/mofo/soesters-kamp 

https://www.information.dk/mofo/saadan-holdt-danmark-hade-homoseksuelle