Psyk-gruppen

Pysk-gruppen er et socialt tilbud til LGBT’ere med en psykisk lidelse, uanset om den er let, tung, kronisk eller midlertidig. Vi mødes hver anden søndag til kaffe, te og hyggeligt samvær.

Hvem er vi? Vi er en mindre gruppe af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (lgbt’ere), som har det tilfælles, at vi har en psykisk lidelse. Det kan af og til gøre det svært at møde folk i miljøet, blandt andet fordi det er tabu at være psykisk sårbar. Derfor støtter vi hinanden som LGBT’ere, møder andre i samme situation, så vi bliver forstået, opnår et netværk og et sammenhold, der styrker, når det er svært.

Er det noget for mig? Alle LGBT’ere med en psykisk lidelse er velkomne – uanset om du lider af depression, angst, OCD, personlighedsforstyrrelse, bipolar lidelse, spiseforstyrrelse, skizofreni, lettere/midlertidige lidelser, noget tungere kronisk – eller noget helt syvogtyvende.

Mød os hver anden søndag Vi mødes som regel hver anden søndag eftermiddag kl. 15-17 hver måned til en kop kaffe eller te og hyggeligt samvær. Vi snakker om vores dagligliv, og hvordan det er at være LGBT’er. Du bestemmer selv, hvor meget du vil sige. Vi har ikke fokus på sygdom, men på at støtte hinanden i at møde andre. Husk, at vi er en social gruppe og ikke et behandlingstilbud.

Du kan se vores mødedatoer i kalenderen.

Du må gerne tage en ven eller veninde med. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at skrive til os: psyk(snabela)lgbt.dk.