Lesbisk Vandregruppe (KBH 50+)

Vandreture er en god måde at lære andre lesbiske at kende på. Man taler godt sammen, når man vandrer. Det er gratis at være, og alle over 50 år er velkomne.

Lesbisk Vandregruppe (KBH 50+) Lesbisk Vandregruppe har eksisteret i 13 år, og der er god tilslutning til turene, typisk er der omkring 20 kvinder med. Der er betydelig aldersspredning, men der er flest kvinder i 50’erne og 60’erne, men alle er velkomne uanset alder.

Her går Lesbisk Vandregruppe (KBH 50+) Vi vandrer på udsøgte, smukke steder på Sjælland og i Sydsverige. En gennemsnitstur er på 10-12 km og ikke sværere end, at alle med en almindelig kondition kan være med. Nogle ture er kortere (især i vintermånederne), og enkelte er længere. Undervejs holder vi nogle pauser, og som regel slutter vi af med et cafébesøg et sted i nærheden af ruten. Vi vandrer alle årets måneder med undtagelse af december.  Læs mere om turen

Turene er gratis De fleste ture er gratis og koster ikke andet end egen transport, og tilmelding er ikke nødvendig. Kun når vi skal arrangere speciel transport, eller der er begrænset deltagerantal, er det nødvendigt med tilmelding. Vi gør  opmærksom på det i annonceringen. Her kan du se planen for årets vandreture

Kontakt Lesbisk Vandregruppe (KBH 50+) Styregruppen på 2 vandreglade kvinder står for maillisten, udsender årsprogram og information om næste tur 1-2 uger i forvejen. Vandreturene arrangeres af styregruppen og engagerede medlemmer i samarbejde. Hvis du ønsker direkte besked om turene, kan du blive tilmeldt vores mailinglisteSkriv til os.