Forældreguide

Forældres guide til homo- og biseksuelle børn

Alle – børn, teenagere og voksne – har brug for at føle sig godt tilpas. Alle mennesker er værdifulde og fortjener at blive behandlet med respekt. Men det kan være svært for homo- og biseksuelle at føle sig godt tilpas når mange behandler dem dårligt eller tror, at der er noget ”galt” med lesbiske, bøsser og biseksuelle. Mange homo- og biseksuelle unge føler det er nødvendigt at skjule, hvem de virkelig er, fordi de frygter at deres familie ikke vil acceptere det.

Denne tekst er beregnet på forældre (og andre familiemedlemmer) som oplever at deres barn er ved at springe ud eller er på vej til det.

Det kan kræve ganske meget mod at turde stille sig selv dette spørgsmål. Før du begynder at se dig om efter svar er det vigtigt at du spørger dig selv, hvorfor du ønsker at vide det.

Spørg dig selv om du føler dig tryg ved at tale med dit barn om seksualitet. Hvis du er interesseret i og tryg ved at tale med dit barn om dette, tror du han/hun også er parat til at tale med dig? Og hvad vil du gøre hvis dit barn kalder sig lesbisk, bøsse eller biseksuel?

Vær opmærksom på at den måde du vælger at handle eller reagere på over for dit barn, kan få en særlig betydning for ham/hende. For eksempel kan dit barn finde det lettest at komme til dig hvis du virker åben over for nye ideer. Men, hvis dit barn fornemmer at han eller hun vil blive straffet for sin ærlighed, vælger han/hun måske at snakke med en anden i stedet for.

Hvis dit barn har forsøgt at være åben over for dig om sin seksuelle orientering er det sikkert, fordi du er vigtig for ham/hende. Det betyder også at han/hun søger din støtte i denne situation så hvordan du reagerer, vil sandsynligvis have stor indflydelse på dit barn.

Det vigtigste du kan gøre er at respektere dit barns beslutning om at sige det til dig. Så lad ham eller hende være den der fører ordet. Du vil muligvis have mange spørgsmål både til dit barn og til dig selv. Prøv at få en bedre forståelse af hans/hendes synspunkt. Husk at dit barn stadig er den samme person. Dit barn har ikke ændret sig det er kun det, du ved om ham eller hende, der har forandret sig.

At acceptere dit barns seksuelle orientering kan være en langvarig proces med mange modsatrettede følelser og tanker. Du kan ikke forventes at forstå alting lige med det samme.

Mange forældre stiller sig selv dette spørgsmål første gang de finder ud af, at deres barn er tiltrukket af personer af samme køn. Der er i virkeligheden to årsager til dette spørgsmål. For det første at det at være lesbisk, bøsse eller biseksuel er ”forkert” eller ”unaturligt”. For det andet at et barns opdragelse kan ”resultere” i at det bliver homo- eller biseksuelt.

Tanken om kærlighed mellem to personer af samme køn føles unaturlig eller forkert for mange mennesker. Nogle har det sådan som et resultat af bevidst moralsk fordømmelse – eller pga. kulturel eller religiøs opdragelse. Andre føler sådan fordi de har fået meget lidt information om mennesker, som tiltrækkes af andre af samme køn. Og ofte er de oplysninger vi får negative eller urigtige.

Heldigvis ændrer følelsen af ubehag sig når vores forståelse og viden øges.

Du er ikke alene hvis du føler dig skyldig eller på en eller anden måde ansvarlig for dit barns seksuelle orientering. Mange forældre fokuserer på at finde ”årsagen” til deres barns seksualitet fordi de ser den som et problem. For mange forældre bliver søgningen efter en præcis årsag til seksualiteten meget vanskelig og forvirrende, fordi der ikke er nogen kendte årsager til homoseksualitet eller biseksualitet – eller til heteroseksualitet.

En måde, nogle forældre kommer over disse følelser på, er at undersøge hvorfor og hvordan de opfatter deres barns seksualitet som et problem. De opdager ofte at kulturelle værdier, samfundsmæssig diskrimination mod homo- og biseksuelle, negative fremstillinger i medierne, religiøs tro og manglende kendskab til emnet spiller en større rolle for deres ubehag end de forventede.

Først kan du spørge dig selv hvorfor du frygter det eller er bekymret. Dit barn kan måske give dig støtte på dette felt da han eller hun sandsynligvis har erfaret følelser som dem, du nu gennemgår.

Modstanden mod at fortælle andre om dit barns seksuelle orientering kan være overvældende. Er du optaget af hvad andre føler og tænker? For mange forældre er det meget svært og kræver en masse mod at fortælle det til andre, selvom de selv accepterer deres barns seksuelle orientering. Sandsynligheden taler for at nogle menneskers reaktion vil være positiv, andres negativ.

Når du overvejer at fortælle det til andre er det vigtigt at vide, at du har en vis kontrol over hvem du fortæller det til, hvordan du fortæller det og hvornår. Du kan også snakke med dit barn om hvad han/hun føler sig tryg ved og hvilken spring-ud-strategi der er bedst. Han eller hun skal alligevel overveje disse emner næsten konstant. Nogle forældre synes det er en hjælp at dele deres historie med – og at høre andres historier fra – forældre til homo- og biseksuelle.

Mange mennesker som lever i forhold med andre af samme køn har børn. Når det er sagt er det at få børn jo ikke længere en pligt, men mere et valg for mennesker nu, uanset deres seksuelle orientering.

Hvis dit barn vælger ikke at få egne børn kan du føle dig vred eller skuffet over at familienavnet eller arven ikke føres videre. Emnet er lige så vanskeligt for mange homo- og biseksuelle som er bange for at skuffe deres familie. Dit barns valg om at forblive barnløs påvirker dig til trods for at det ikke er meningen at såre dig.

Nej. AIDS forårsages af en virus, kaldet HIV, og HIV angriber kvinder og mænd af alle seksuelle orienteringer og baggrunde. HIV smitter fra en inficeret person til en anden gennem kropsvæsker. Om nogen bliver smittet eller ej afhænger kun af, hvad de gør, ikke af hvilken seksuel orientering de har.

Den generelle opfattelse af seksuelle forhold varierer meget fra kultur til kultur. Du er måske vokset op i en tid og på et sted hvor folk almindeligvis giftede sig med den første eller anden person, de havde et forhold til. Nu om dage kan det være helt anderledes. Mange, både danske og indvandrede forældre, slås med lignende frygt for en kulturel og værdimæssig anderledeshed de ser i deres børn – og i samfundet i det hele taget.

Men seksuelle aktiviteter er kun en del af homo- og biseksuelles liv. Vi bør altid se på de forskellige aspekter af et menneskes liv – fx personlighed, familieforhold, uddannelse, erhverv og kærlighedsforhold. Det er ikke sandt at lesbiske, bøsser og biseksuelle er mere promiskuøse i det hele taget, end heteroseksuelle.

Ja. Du kan være bekymret for om dit barn vil blive ensom eller alene. Det kan skyldes at medierne viser meget få rollemodeller eller par af samme køn. I virkeligheden har mange meningsfulde og givende parforhold med en partner af samme køn. Det er bredt anerkendt, at kærlige forhold har meget lidt at gøre med partnernes køn.

En forælders kærlighed og støtte er meget vigtig for at opretholde et hvilket som helst forhold. Denne støtte skal også komme fra omgivelserne og hele samfundet. Hvis et par ikke føler sig sikre ved at udtrykke deres varme følelser for hinanden, eller hvis de hele tiden må ”skjule sig”, er det vanskeligere for dem at opretholde en stærk relation. Derfor kan det være af stor værdi at inkludere dit homo- eller biseksuelle barn med partner i familiens funktioner.

Selvfølgelig er der mange former for diskrimination – også selvom love forbyder dem. Homo- og biseksuelle – og deres familier – kan opleve at andre frygter eller hader dem. Dette had og denne frygt kaldes ”homofobi”.

Homofobi eksisterer i mange former og kan strække sig fra vitser som nedgør folk, som føler sig tiltrukket af mennesker af deres eget køn, til mere alvorlig fysisk vold. Nogle forældre, og homo- og biseksuelle selv, føler sig magtesløse over for homofobien. Men det kan give styrke at indse at homofobiske hændelser kan være en udfordring. Mange forældre viser deres støtte til deres homo-/biseksuelle børn ved at udfordre homofobi når og hvor den dukker op.

Forskellige familieformer og seksuel orientering er naturlige emner i skolen – især i de ældste klasser. Homo- og biseksualitet har også en naturlig plads i seksualundervisningen. Mobning og homofobi er uacceptabelt i skolen, og skolerne arbejder aktivt for at modvirke diskrimination i alle dens former. Snak med skolelærer/eller -leder, hvis du har problemer af denne art.

Hvor kan jeg henvende mig?

Netværket familie og venner, Nygade 7, København K. holder åbne møder ca. hver måned. Har du spørgsmål kan du skrive en e-mail.

LGBT Danmarks rådgivning er åben for alle – også for dig, der endnu ikke er medlem af LGBT Danmark.

Rådgivning Aarhus

Mejlgade 71 (Café Sappho)
8000 Århus C
Telefon: 86 13 19 48 (torsdage 18-20)
e-mail

Rådgivning København

Nygade 7, 2. sal
1164 København K
Telefon: 33 13 19 48 (torsdage 18-20)
e-mail

Andre nyttige hjemmesider:

www.sexogsamfund.dk
www.stopaids.dk