Hadforbrydelser – Spørgsmål og svar

Hvad er en hadforbrydelse?

Hadforbrydelser er fysiske, psykiske og verbale overfald, som foretages af personer mod andre, med udgangspunkt i en antagelse eller viden om persons privatliv. Alle kan blive udsat for hadforbrydelser, men oftest sker det for personer, som enten har en anden etnisk baggrund end majoriteten, religion, politisk overbevisning, køn eller seksuel orientering. Med andre ord er der overvejende tale om overfald på medlemmer af minoritetsgrupper.

Hvordan kan man vide at der er tale om en hadforbrydelse?

Noget af det svære ved hadforbrydelser, og grunden til at der ikke bliver ført så mange til dom er, at det er enormt svært at bevise, hvad grundlaget for gerningspersonen var, da personen overfaldt offeret, enten fysisk, psykisk eller verbalt.

Hvad sker der typisk ved en hadforbrydelse?

Man kan ikke tale om typiske sager, da hver sag er forskellig. Vi hører om alt fra beskeder i postkassen, til hundelort på havelågen, tilråb på gaden, afpresning, knytnæver på vej hjem fra byturen til seksuelle krænkelser og gruppevoldtægt. Det som er fælles for alle overfald er, at det for offeret er en meget ubehagelig situation, da det går ind og berører en del af offerets identitet og privatliv, som kun denne ved noget om. En hadforbrydelse er altså som ovenstående, en idé gerningsmanden har om, hvilken minoritet offeret eventuelt måtte tilhøre.

Hvem begår volden mod lgbt-personer

Typisk kan vi se, at der er flere mennesker, der betragter sig som mænd, som begår vold. Derudover er det typisk mennesker, der betragter gamle familiemønstre og maskulinitet som nogle meget vigtige værdier.

Hvorfor går volden tit ud over lgbt-personer?

Det er meget svært at sige, hvorfor volden tit går ud over lgbt-personer, da man ikke kan kigge ind i gerningspersonens hoved og se på tankerne­ – desværre!

Når det er sagt, kan vi komme med nogle forskellige bud på det.

Tanker om den rette, normative sammensætning

En grund kunne være, at vi alle sammen indretter vores liv på forskellige måder, og hvis man er vant til at tænke, at en mand og en kvinde hører sammen, kan det, at nogle bryder med denne norm, ryste gerningspersonens idé om hvordan man bør leve sit liv og hvem man bør dele det med.

Truer ideen om hvad det vil sige ‘at være en rigtig mand/kvinde.’

Når man bryder med ideen om, hvordan man bør opføre sig som mand eller kvinde. Det kan fx være hvis man går i noget tøj som ikke normalt opfattes som maskulint eller feminint, er kærester med en af samme køn, slet ikke definerer sig som enten mand eller kvinde, eller i bund og grund bare, når gerningsmanden mener, at offeret ikke opfører sig, som det er forventet ud fra den traditionelle opfattelse af køn.

Mødet med de “farlige fremmede”

Mange mener, at had kommer af frygt, og at frygt kan føre til meget. Spørgsmålet er, hvordan man kommer til at frygte folk i første omgang. Det kan være, at man har en anden måde at opfatte verdenen på, eller er opdraget af forældre som ikke synes at det er i orden ikke ​at være heteroseksuel eller føle sig som det køn, man blev tildelt ved fødslen.

Statistisk set kan vi se, at den gruppe, der er mest udsat for vold og overgreb er transpersoner.

Hvor er der mest vold mod lgbt-personer?

Det er meget svært præcist at placere, hvor hadforbrydelsen finder sted, og i hvilken form den udspiller sig.

Hadforbrydelsen vil ofte opstå i det offentlige rum. Et typisk eksempel vil være, når en lgbt­-person forlader en bar eller et diskotek og bliver overfaldet på vejen hjem. Derudover udsættes en del lgbt­-personer for verbale overfald, eksempelvis når de holder i hånd eller kysser i det offentlige rum. Desuden udsættes lesbiske også oftere for trusler om voldtægt.

Derudover kan vi se på internationale undersøgelser, at der er forskel på karakteren af forbrydelsen fra byen til mere landlige distrikter. Undersøgelser fra Tyskland beretter om, at folk i udkantsområder typisk vil opleve at volden eller chikanen er bundet til specifikke personer og vil i højere grad foregå over længere perioder, hvorimod den i storbyen mere retter sig mod mennesker, der bryder med normen det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.

Bliver det registreret? Hvorfor / hvorfor ikke?

Som loven er udformet i dag, bliver hadforbrydelser ikke registreret under en offentlig database. LGBT Danmark har i sin kamp mod hadforbrydelser sat dette mål specifikt på dagsordenen, da det under de nuværende omstændigheder er umuligt at bestemme omfanget af hadforbrydelser, da der ikke er en offentlig måling at tage udgangspunkt i.

Dette besværliggør processen både rent politisk men også juridisk, da man som domstol ikke vil kunne gå ind og se, om dette decideret er et problem, der skal tages særligt hånd om.

Det vil dog i denne sammenhæng være vigtigt at fastslå, at den der anmelder et overfald ikke vil blive registreret som værende enten homo­ biseksuel eller transperson, da dette er ulovligt i Danmark efter registerloven. Men vigtigt vil det være at selve overfaldet bliver opgjort i en statistik over hadforbrydelser.

Er hadforbrydelserne mod lgbt-personer steget gennem de seneste år?

Da overfaldene ikke bliver registreret som værende en hadforbrydelse, medmindre politiet anslår, at der kan være at baggrund for forbrydelsen kan ligge i offerets minoritetsstatus, se straffelovens § 81, nr. 6. Dog ved man, at antallet af hadforbrydelser er steget gennem de seneste par år i Sverige, da man netop har valgt specifikt at lade dette registrere. Sverige er et land, vi i Danmark indenfor mange dele af lgbt­politiken sammenligner os med, så derfor kunne det være interessant at se om det forholdt sig lignende her.

Det er dog svært at fastslå præcist, om denne processuelle stigning skyldes, at folk i højere grad er blevet mere åbne om at italesætte og anmelde problemet, eller om der i bund og grund bare er flere, der bliver udsat for hadforbrydelser i dag end før i tiden.

I Sverige er det hver tredje homoseksuelle, der har oplevet en hadforbrydelse på egen krop, og som udgangspunkt er der ingen grund til at tro, at antallet skulle være lavere i Danmark, dog kan man sige, at der kan være forskelle i, hvad man opfatter som hadforbrydelser. LGBT Danmark mener derfor, at en registrering vil være en stor hjælp i kampen mod hadforbrydelser.

Er lgbt-personerne ikke selv ude om det, når de holder i hånd eller kysser hinanden offentligt?

Nej. Der vil aldrig være noget, der vil kunne undskylde eller retfærdiggøre en hadforbrydelse.

Alle mennesker, lige meget om man er transkønnet, bi­, hetero­ eller homoseksuel, har ret til at være sig selv og udtrykke dette i det offentlige rum.

Hvad kan der gøres for at standse hadforbrydelser?

Det er i vores øjne meget vigtigt i første omgang at anmelde forbrydelsen, men hvis ikke man ønsker dette, er det stadig meget vigtigt for os at have en ide om, hvor stort omfanget er ­ det kan vi fx få ved, at du downloader appen Stemplet, hvor man kan registrere diskrimination og hadforbrydelser på omkring 4 min.