Ved fødslen tildelte køn

Det køn – dreng eller pige – et nyfødt barn bliver tildelt ved fødslen på baggrund af udseendet af de primære kønskarakterer – de ydre kønsorganer.

Med baggrund i fødselsdatoen og det tildelte køn får barnet et personnummer med ulige endetal, hvis det anses som værende en dreng, og lige endetal, hvis det anses som værende en pige.

Med tildelingen af køn følger ofte også et omfattende sæt af sociale normer for det pågældende køn, som barnet underlægges fra fødslen.

Vendingen er at foretrække frem for “biologisk køn”, da ”ved fødslen tildelte køn” har en iboende anerkendelse af, at her er tale om et køn, der er blevet bestemt af andre. Med vendingen undgår man samtidig at insinuere, at en person nødvendigvis har været det tildelte køn på et tidspunkt. Tankerne bag ligger tæt op af forestillingen om køn inden for queer-teori; at køn er noget, man ”gør”, ikke noget, man ”er”.

[Se også: Juridisk køn. Socialt køn.]


Copyright © 2015,2016 LGBT Danmark. All rights reserved ®