Personnummer

Med ganske få undtagelser skal alle personer i Danmark have et personnummer for entydig identifikation.

Personnummeret består af 10 cifre, hvoraf de første seks angiver personens fødselsdag, begyndende med fødselsdatoen, derefter fødselsmåneden og til slut fødselsåret uden angivelse af århundrede. De sidste fire cifre er et løbenummer, hvoraf det første ciffer i forbindelse med fødselsåret angiver, hvilket århundrede personen er født i.

Det sidste ciffer er lige for kvinder og ulige for mænd. Det er Det Centrale Personregister – CPR – der administrerer personnummersystemet og tildeler personnumre.

Personnummeret blev indført i Danmark ved lov i 1968.

[Se også: CPR-nummer. Kønsneutralt personnummer.]


Copyright © 2015,2016 LGBT Danmark. All rights reserved ®