Kink

Eng. udtryk for en person, der er kinky eller udtryk om noget, der går ud over ”almindelige” seksuelle praksisser.

Udtrykket indikerer en række seksuelle praksisser fra det legende og petplay over seksuel fetichisme til objektofili og parafili.

Nogle skelner mellem kink og fetichisme og definerer førstnævnte som noget, der styrker intimiteten partnerne imellem, og sidstnævnte som noget, der erstatter den. På grund af forholdet til ”normale” seksuelle grænser og praksisser, der selv varierer alt efter kultur, tid og sted, så varierer definitionen betydeligt af, hvad kink er og specielt ikke er.

[Se også: Bottom. BDSM. Dom. Dominant. Dominatrix. Master. Mistress. Slave. Sub. Submissiv. Top.]


Copyright © 2015,2016 LGBT Danmark. All rights reserved ®