Interkønnet

Person, der har en medfødt variation i anatomisk køn.

Det vil sige variation i kønskromosomer og/eller kønshormoner og/eller primære kønskarakterer og/ eller sekundære kønskarakterer, der ikke kan defineres som entydigt maskulint eller feminint.

F.eks. kan en interkønnet person have en interkønnet kombination af kønskromosomer, et interkønnet naturligt hormonniveau, maskuline ydre kønsorganer, interkønnede indre kønsorganer og en feminin fænotype (knoglestruktur og andre observerbare sekundære kønskarakterer).

Tidligere kaldet hermafrodit, hvilket i dag ses som et forældet og misvisende udtryk.

Kommer af det eng. udtryk ”intersex”.

[Se også: Androgent insensitivitetssyndrom. Biologisk køn. Klinefelters syndrom. Køn. Primære kønskarakterer. Turners syndrom. Ved fødslen tildelt køn. X0/XY, X/XY mosaicisme.]


Copyright © 2015,2016 LGBT Danmark. All rights reserved ®