Interkøn

Hvad er interkøn?

En interkønnet person er en, der har en medfødt variation i anatomisk køn. Kontoret for FN, højkommissær for menneskerettigheder, definerede det således tilbage i 2013: ”En interkønnet person er født med kønsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosommønstre, som ikke passer med den typiske definition af hunkøn og hankøn. Dette kan være observerbart ved fødslen eller kan blive det senere i livet. En interkønnet person kan identificere sig som hankøn, hunkøn eller ingen af delene. Interkøn omhandler hverken seksuel orientering eller kønsidentitet: Interkønnede personer oplever det samme omfang af seksuelle orienteringer og kønsidentiter, som ikke-interkønnede personer.”

Interkøn er derfor en medfødt variation i fysiske kønskarakteristika. Det vil sige: Fysiske variationer i kromosomer, genetisk udtryk, hormoner og/eller reproduktive organer, så som: Testikler, penis, klitoris, æggestokke mm.

Interkønnede variationer manifesterer sig ofte synligt i både primære og sekundære kønskarakteristika, enten eksternt og/eller internt. Man er interkønnet, fordi ens medfødte kønskarakteristika virker til at være enten hankøn og hunkøn på samme tid eller ikke helt hankøn eller hunkøn eller hverken hunkøn eller hankøn.

I påklædt tilstand vil nogle interkønnede variationer ikke være synlige, da disses observerbare udtryk knytter sig til den primære kønskarakteristika. Interkøn kan være delvist observerbart ved fysisk forskellighed i sekundær kønskarakteristika, i form af muskelmasse, hårdistribution, brystudvikling og kropsbygning.

Hvad er interkøn ikke?

Interkøn handler ikke om transition, transkønnet identitet eller om en transkønnet oplevelse, ej heller handler det om at være tiltrukket af det samme køn. Som beskrevet i citatet ovenfor, så handler begrebet hverken om seksuel orientering eller kønsidentitet.

Hyppighed

Hyppigheden af mennesker med interkønnede variationer, der er forskellige fra typisk hankøn og typisk hunkøn, ligger i nærheden af 1 ud af 100.

Omkring betegnelsen ”hermafrodit”

Indtil midten af det 20. århundrede blev ordet hermafrodit anvendt synonymt med interkøn. Nu om dage anvendes ordet hermafrodit om én specifik situation, netop det at et dyr eller en plante kan have både testikler og æggestokke eller en anden form for binær reproduktion. Hermafrodit og interkøn er ikke synonymt med hinanden, da interkøn beskriver et væld af forskellige køns-anatomiske variationer.

At omtale en interkønnet person som hermafrodit er misvisende og kan være stigmatiserende.


Se de enkelte opslag i ordbogen for den fulde ordlyd af definitionen.

Begreber om interkønnede personer:

Andrenogenitalt syndrom: Medfødt arvelig interkønnet variation, der forårsager fejl i produktionen af hormoner fra binyrebarken.

Androgent insensitivitetssyndrom: Se Morris syndrom.

Biologisk køn: En persons biologiske køn defineres af bl.a. kromosomer, kønskirtler, kønshormoner, indre og ydre kønsorganer og sekundære kønskarakteristika. Nyfødte børn har i de fleste tilfælde entydige primære kønskarakterer og tildeles på baggrund af dette enten et juridisk drenge- eller pigekøn. Hos nogle nyfødte er det imidlertid uklart, om de er af drenge- eller pigekøn (interkønnet), da de primære kønskarakterer ikke er entydige. De børn tildeles køn på baggrund af lægens skøn.

Hermafrodit: Forældet betegnelse om en person født med kønsorganer, der er misdannede eller ikke entydigt maskulint eller feminint.

Interkønnet: Person, der har en medfødt variation i anatomisk køn. Det vil sige variation i kønskromosomer og/eller kønshormoner og/eller primære kønskarakterer og/eller sekundære kønskarakterer, der ikke kan defineres som entydigt maskulint eller feminint.

Klinefelters syndrom: Medfødt sygdom hos nogle drenge, hvor en fejl i celledelingen betyder, at drengefostret får et eller flere ekstra X-kromosomer i sine celler.

Kønsudviklingsforstyrrelse: Anatomiske/fysiologiske udviklingsforstyrrelser af de primære og sekundære kønskarakteristika. Medicinsk betegnelse, hvor kønsorganer ikke udvikles som gennemsnittet. Det kan gøre det vanskeligt at bestemme et barns køn og kan have indflydelse på en persons seksuelle og reproduktive evne.

Morris syndrom: Kendetegnet ved en tilstand med mandlige arveanlæg, men kvindelige fremtrædelsesformer.
Dvs. personer med syndromet er kvinder, både psykosocialt og med hensyn til udseende, på trods af de mandlige arveanlæg.

Primære kønskarakterer: De indre og ydre mandlige og kvindelige kønsorganer, som færdigudvikles under puberteten.

Sekundære kønskarakterer: De for det mandlige og kvindelige køn særegne kropslige forskelligheder i knoglebygning, skægvækst, hovedhår, kropsbehåring, fedtfordeling, muskelmasse, stemmeleje, bryst- og brystkirteludvikling og adamsæble.

Testikulær feminisering: Se Morris syndrom.

Turners syndrom: Medfødt kromosomforandring, der kun optræder hos piger/kvinder i form af mangel på det ene X-kromosom.
Personer med syndromet har mangel på æggestokke, og kan derfor ikke producere kvindelige kønshormoner.

Ved fødslen tildelte køn: Det køn – dreng eller pige – et nyfødt barn bliver tildelt ved fødslen på baggrund af udseendet af de primære kønskarakterer – de ydre kønsorganer.

X0/XY, X/XY mosaicisme: Kønskromosomfejl, hvor personen både har celler med normale mandlige kønskromosomer og celler med kønskromosomer, som svarer til det, man ser hos piger med Turners syndrom.



Copyright © 2015,2016 LGBT Danmark. All rights reserved ®