Homo panic defense

Amerikansk begreb anvendt af forsvarsadvokater i forsvaret af personer, der har udøvet voldeligt overgreb på en homoseksuel person – typisk mod en bøsse.

Personen, som har begået overgrebet eller dennes forsvarer, bruger begrebet som forklaring på og undskyldning for overgrebet.

Som et eksempel kan nævnes en mand, der har dræbt en bøsse, hvorefter gerningsmanden og dennes forsvarsadvokat postulerede, at drabsmanden kom i en nærmest panisk tilstand, da en mand gjorde seksuelle tilnærmelser til ham, og at han derved følte sin mandighed besudlet, hvorfor handlingen var fuldt forståelig og for så vidt også acceptabel.

[Se også: Hadforbrydelse. Transgender panic defence.]


Copyright © 2015,2016 LGBT Danmark. All rights reserved ®