Polyseksuel

Person med en non-binær kønsforståelse, der er seksuelt tiltrukket af flere køn. Ikke at forveksle med panseksuel eller omniseksuel. [Se også: Biseksuel. Seksuel orientering. Seksuel tiltrækning.]

Pomoseksuel

Person, der benægter, undgår eller på anden måde ikke passer ind under nogen eksisterende betegnelser for seksuel orientering. Kommer af en sammentrækning af ordene post-moderne (”pomo”) og seksuel. En anden betydning af ordet betegner den mentalitet, hvorved heteroseksuelle kvinder kan identificere sig som bøsser og Læs mere …

Post op

Betegnelse om transkønnede, der har fået foretaget en kønskorrigerende operation. Ses også stavet “postop” og “post-op”. Kommer af det eng. udtryk ”post operative”.

Pre op

Betegnelse om transkønnede, der ikke har fået foretaget en kønskorrigerende operation. Ses også stavet “preop” og “pre-op”. Kommer af det eng. udtryk ”pre operative”.

Pride

Eng. udtryk for en politisk markering og evt. festligholdelse af lgbt-identiteter, ofte i form af en parade. Paraderne foregår i mange storbyer verden over, i Danmark i København og Århus. De tjener bl.a. til at vise, at ”vi er mange” og i nogle lande for Læs mere …

Primære kønskarakterer

De indre og ydre mandlige og kvindelige kønsorganer, som færdigudvikles under puberteten. [Se også: Sekundære kønskarakterer.]

Primære kønsorganer

For mænd: Penis og testikler. For kvinder: Skede (vagina), æggestokke og livmoder. [Se også: Primære kønskarakterer. Sekundære kønsorganer.]

Privilegieblind

Tilstand for privilegerede personer, hvor de af den ene eller anden grund ikke er i stand til at se eller erkende deres egne privilegier i forhold til andre personer. Et eksempel kan være en homoseksuel mand, der over for en gruppe af homoseksuelle og biseksuelle Læs mere …

Privilegium

Ret eller fordel, der er givet til nogle personer, og ikke til andre. Ofte er disse fordele ikke juridiske rettigheder, men opstår som sekundære kvaliteter for den enkelte person eller gruppe i forb. med andre personers eller gruppers undertrykkelse. Dette gør privilegier meget svære at Læs mere …

Promo

Betegnelse om en person, som er god til at spille homoseksuel.

Promoseksuel

Anvendt om personer, normalt berømtheder, der offentligt identificerer sig med en meget aktuel og trendy eller sjælden seksuel orientering udelukkende for at vinde opmærksomhed og beundring. Man skal være meget varsom med brugen af ordet, da det hurtigt kan føre til, at man usynliggør en Læs mere …

Pubertet

Fasen i menneskets udvikling, hvor den hormonale kønsmodning finder sted. Tidsmæssigt ofte sammenfaldende med individets sociale selvstændighedsgørelse. I puberteten udvikles de sekundære kønskarakterer. Hos piger begynder ægløsning, og hos drenge begynder produktionen af sædceller.

Public display of affection

Eng. udtryk for offentlig udfoldelse af kærlighed og forkortes PDA. Vendingen beskriver fysisk intimitet, der finder sted i det offentlige rum. For nogle ikkeheteroseksuelle individer kan det være problematisk, pinligt eller farligt at udvise PDA med en person, der er af samme køn eller passerer Læs mere …

Pung

Fungerer som opbevaringsbeholder for testiklerne. Svarer til kvindens kønslæber.