Dameimpersonatorer

Forældet betegnelse for dragqueen. Var i begyndelsen af 1930’erne betegnelsen for en mand, der i forbindelse med sceneoptræden iklædte sig kvindetøj. I dag anvendes det engelske ord ”dragqueen”.

Demi

Ord, der kan indsættes i seksuelle og/eller romantiske orienteringer for at antyde, at tiltrækningen til en person først sker efter, at der er dannet en følelsesmæssig forbindelse til personen. Et eksempel kan f.eks. være pandemiseksuel eller androdemiromantisk (hvor personen – uanset eget køn – er Læs mere …

Demigirl

Eng. betegnelse som nogle personer, der er tildelt kvindeligt køn ved fødslen, men som føler sig meget lidt knyttet til identiteten ”kvinde”, benytter til at beskrive deres kønsidentitet. Deres tilstand resulterer dog sjældent i fysisk ubehag ved deres krop – kønsdysfori. Betegnelsen kan også referere Læs mere …

Demiguy

Eng. betegnelse som nogle personer, der er tildelt mandligt køn ved fødslen, men som føler sig meget lidt knyttet til identiteten ”mand”, benytter til at beskrive deres kønsidentitet. Deres tilstand resulterer dog sjældent i fysisk ubehag ved deres krop – kønsdysfori. Betegnelsen kan også referere Læs mere …

Demiromantisk

Person, der først oplever romantisk tiltrækning til en anden person efter at have udviklet en følelsesmæssig forbindelse til pågældende. [Se også: Romantisk orientering.]

Demiseksuel

Personer, der sjældent eller aldrig oplever seksuel tiltrækning før de har dannet et stærkt følelsesmæssigt bånd til en anden. Ofte (men ikke altid) i et romantisk forhold. Begrebet demiseksuel kommer af at være ”midt imellem” seksuel og aseksuel, men er ikke at forveksle med aseksualitet. Læs mere …

Depatologisering

Fjerne noget fra en sygdomsdiagnosefortegnelse, dvs. ophøre med at betragte det som en sygdom. Modsat af patologisering.

DFAB

Eng. initialord for Designated Female At Birth (tildelt hunkøn ved fødslen). [Se også: Biologisk køn. FAAB. Ved fødslen tildelte køn.]

Dilatere

At udvide eller udstrække noget. For transkvinder, der har gennemgået en ”bottom surgery”, er det at dilatere en nødvendighed for at forhindre den nydannede vagina i at vokse sammen. widget id=”mla-text-widget-17″]

Diskrimination

Enhver handling, der har til formål eller som virkning at udelukke eller begrænse menneskers samfundsdeltagelse på grund af deres race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, køn, kønsidentitet, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse. Forskelsbehandling er også diskrimination. [Se også: Chikane. Læs mere …

Disorders of sex development

På dansk: Kønsudviklingsforstyrrelse. Anatomiske/fysiologiske udviklingsforstyrrelser af de primære og sekundære kønskarakteristika. Forkortes ofte: DSD. [Se også: Interkønnet. Primære kønskarakterer. Sekundære kønskarakterer.]

Disorders of sexual differentiation

På dansk: Kønsudviklingsforstyrrelse. Medicinsk betegnelse, hvor kønsorganer ikke udvikles som gennemsnittet. Det kan gøre det vanskeligt at bestemme et barns køn og kan have indflydelse på en persons seksuelle og reproduktive evne. Forkortes ofte: DSD. [Se også: Interkønnet. Primære kønskarakterer. Sekundære kønskarakterer.]

DMAB

Eng. initialord for Designated Male At Birth (tildelt hankøn ved fødslen). [Se også: Biologisk køn. MAAB. Ved fødslen tildelte køn.]

Dobbelt diskrimination

Når en person udsættes for diskrimination eller chikane af flere årsager. Det kan være på grund af pågældendes kønsidentitet eller seksuelle orientering kombineret med, at pågældende er handicappet eller pågældendes race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller alder. [Se også: Hadforbrydelse. Hverdagsdiskrimination. Intersektionalitet. Mobning.]

Dobbeltkønnet

Person, der føler sit køn som både fuldstændig mandligt og fuldstændig kvindeligt. Alt afhængigt af situationen udtrykker dobbeltkønnede personer en kønstypisk adfærd, der opfattes som enten mandlig eller kvindelig. Mens f.eks. en androgyn person bevarer samme kønstypiske adfærd på tværs af situationer, så ændrer dobbeltkønnede Læs mere …

Dom

Eng. forkortelse for den dominerende person i et BDSM-forhold. Begrebet er en forkortelse af ”Dominant”. På dansk: Dominerende. Benyttes også i BDSM-kredse som synonym for ”dominant”, ”dominatrix”, ”master”, ”mistress” og ”top”. [Se også: Bottom. BDSM. Kink. Kinky. Slave. Sub. Submissiv.]

Dominant

Udtryk for den dominerende person i et BDSM-forhold. Benyttes også i BDSM-kredse som synonym for ”dom”, ”dominatrix”, ”master”, ”mistress” og ”top”. Kommer af det eng. udtryk af samme navn. [Se også: Bottom. BDSM. Kink. Kinky. Slave. Sub. Submissiv.]

Dominatrix

Eng. udtryk for kvinde, der praktiserer BDSM i hverdagen, og en, der styrer sin partner mentalt og fysisk, som regel på en seksuel måde. Det stereotype billede af en dominatrix er en kvinde, der er iført lange støvler med stiletter, sort læderoutfit og holdende en Læs mere …

Double gold star gay

Eng. slangudtryk for en bøsse, som aldrig har haft sex med en kvinde (og som er stolt af det) og som blev taget ved kejsersnit ved fødslen.

Down-low

Afrikansk-amerikansk slangudtryk, der refererer til en subkultur af mænd, der normalt identificerer sig som heteroseksuelle, men som (også) har sex med mænd. Nogle undgår at dele denne information, selv om de har kvindelige seksuelle partner(e). Udtrykkets oprindelige betydning henviste til enhver form for utroskab i Læs mere …

Drag artist

Eng. fællesbetegnelse for dragqueens og dragkings. Der er dragqueens og dragkings, som ikke ønsker at blive betegnet som dragqueen henholdsvis dragking, men foretrækker betegnelsen drag artist.

Dragking

Kvinde, som lejlighedsvist klæder sig som mand for at underholde og/eller udfordre sine egne eller andres grænser og forestillinger om køn; ofte karikerende og overdrevet både i påklædning, sprog og attitude. En dragking er ikke pr. definition hverken transkønnet eller homoseksuel, men kan være det. Læs mere …

Dragqueen

Mand, som lejlighedsvist klæder sig som kvinde for at underholde og/eller udfordre sine egne eller andres grænser og forestillinger om køn; ofte karikerende og overdrevet både i påklædning, sprog og attitude. En dragqueen er ikke pr. definition hverken transkønnet eller homoseksuel, men kan være det. Læs mere …

Dragshow

Optræden med dragqueens eller dragkings.