LGBT Aarhus

Lokaludvalget i Aarhus LGBT Danmark har udført socialt og politisk arbejde for homoseksuelle i Aarhus i årtier. Før 2009 var arbejdet organiseret i en selvstændig afdeling. I LGBT Danmarks nuværende struktur er arbejdet samlet i et lokaludvalg, men prioriteres lige så højt.
Lokaludvalget er åbent for alle interesserede medlemmer, der har en idé til et arrangement eller bare vil være med til at arbejde for bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transpersoners vilkår og muligheder i Aarhus og Østjylland.
Vi mener, at der er et stort behov for både sociale og kulturelle aktiviteter for og med bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner og for homo- og transpolitisk arbejde i forhold til lokalsamfundene.

Bliv medlem LGBT Danmarks lokaludvalg i Aarhus er åbent for alle medlemmer, der vil bidrage til at skabe aktiviteter for LGBT-miljøet i Aarhus og Østjylland. Hvis du har lyst til at deltage i vores aktiviteter eller støtte vores politiske arbejde, opfordrer vi dig til at blive medlem af vores forening.

Kontakt LGBT Danmark i Aarhus LGBT Danmark i Aarhus holder til i Café Sappho, Mejlgade 71, 8000 Aarhus C.
Vi kan kontaktes på  8613 1948 eller  e-mail.
Tilmeld dig facebookgruppen “LGBT Århus” og få løbende meddelelser om aktuelle arrangementer i LGBT Danmark i Aarhus, eller se mere hos Cafe Sappho.