Midlertidig landsledelse

Landsmødet tvang ledelsen til at gå

Til landsmødet den 16. november valgte den afgående landsledelse at anbefale forsamlingen at stemme beretningen ned.
Begrundelsen var, at landsledelsen gennem det seneste år har haft store samarbejdsproblemer, der har bevirket at arbejdet i landsledelsen er gået i stå. Der er ikke tale om en kritik af det arbejde, der er udført generelt i foreningen, men en erkendelse af at landsledelsen ikke selv var i stand til at løse problemerne.

Derfor anbefalede flere medlemmer af landsledelsen at landsmødet stemte nej til beretningen og dermed afsætte den siddende landsledelse for at give en interim landsledelse mulighed for at skabe rammerne for, at en ny landsledelse kan starte på en frisk efter et ekstraordinært landsmøde i begyndelsen af 2014.
Den interime landsledelse har fastsat den 25. januar som dato for det ekstraordinære landsmøde.