Lovforslag: Ægdonation og godkendelse af kastration

Ægdonation

Hvis en kvinde ikke kan blive gravid med sine egne æg, så kan hun få hjælp gennem ægdonation – vel at mærke, hvis hendes partner er en mand. Sådan har det været indtil nu, men den ulighed bliver nu fjernet gennem regeringens lovforslag om dobbeltdonation. LGBT Danmark har længe plæderet for, at denne ulighed blev fjernet, og nu bliver det hørt.

Loven siger i dag, at ved assisteret reproduktion skal enten ægget komme fra kvinden eller sæden fra manden i parret. Rationalet er, at man ville sikre, at mindst halvdelen af barnets arvemateriale kommer fra forældrene, men man har overset, at det jo også er tilfældet, hvis en kvinde donerer æg til sin partner.

Når man kigger tilbage i tilblivelsen af bestemmelsen for 25 år siden bliver det klart, at der aldrig er nogen, der har forholdt sig til situationen med par af samme køn. LGBT Danmark har længe påpeget problemstillingen overfor politikerne, men det er altid endt med, at den blev diskuteret i sammenhæng med andre ting og druknede.

Men sidste år lykkedes det at få den på lystavlen, da vi tog Anna Louise og Sabina Hjorth Andersen med ind i Folketingets Sundhedsudvalg, hvor de fortalte deres historie. De er ramt af uforklarlig infertilitet, og selvom det kunne løses ved at Sabina donerede et æg til Anna Louise, så må de ikke. Vel at mærke grundlæggende fordi nogen i fordums tid har lavet en formulering, der grammatisk udelukker dem. Så skete der noget, og i år har regeringen fremsat et lovforslag om at ændre formuleringen, så par som Anna og Sabina kan få behandling på lige fod med par af modsat køn.

Lovforslaget stiller krav om medicinsk indikation – man kan altså kun modtage et æg, hvis man ikke kan blive gravid med sine egne æg. LGBT Danmark har problematiseret dette, da mange kvinder gerne vil kunne donere æg til deres partner, ikke på grund af sygdom, men på grund af involvering. Politikerne mener, at den forhøjede risiko for svangerskabsforgiftning ved ægdonation er grund nok til ikke at tillade dette, men i LGBT Danmark mener vi ikke, restriktionen står mål med risikoen.

Tilladelse til kastration 

Lovforslaget består af to helt forskellige dele, og den anden del er også efter ønske fra LGBT Danmark. Det handler nemlig om, at det ikke længere skal være Sundhedsstyrelsen, som godkender kastration i forbindelse med kønsskifte. Vi finder det urimeligt, at en administrativ myndighed skal ind over, når andre behandlinger i sundhedsvæsenet sker ved informeret samtykke. LGBT Danmark var allerede sidste år blevet stillet i udsigt, at regeringen ville fjerne bestemmelsen i sundhedsloven, men det kunne ikke nås i sidste folketingssamling, men er altså nu blevet fremsat.

 Der er dog et problem:  Der er i bemærkningerne til lovforslaget kommet til at stå, at der skal laves en vurdering af, om en person er transkønnet. Men Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en ny vejledning på området, hvor vi har gjort en stor indsats for at få fjernet enhver henvisning til, at der skal foretages en vurdering af, om en person er transkønnet. Det er der nemlig kun én, der ved, og det er den transkønnede selv. Derfor er det vigtigt for os, at der i forbindelse med lovforslaget ikke kommer en ny reference ind til vurdering.

Bemærkningerne til et lovforslag har stor betydning i dansk ret, da en dommer vil søge efter fortolkningsbidrag heri. Men lovbemærkninger kan ikke revideres, og derfor bad LGBT Danmark regeringen om en præcisering af, at der ikke skal ske vurdering, man at det er vejledningens bestemmelser, der gælder.  Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har imødekommet LGBT Danmark og har meddelt Folketinget, at dette er tilfældet uanset der står noget andet i bemærkningerne.

Samtidig har ministeren imødekommet LGBT Danmarks ønske om at ændre lovforslaget og lade igangværende sager bortfalde ved lovens ikrafttrædelse.

 Om alt går vel, træder den nye lov i kraft ved årsskiftet.