LGBT Danmarks dialog med Sundhedsstyrelsen skaber fremdrift

Sundhedsstyrelsen er en vigtig aktør i relation til transkønnedes behandling i sundhedssystemet.
Det er således Sundhedsstyrelsen, som udfærdiger de vejledninger, som ligger til grund for den behandling, som transpersoner kan få i sundhedssystemet, herunder og ikke mindst ”Vejledning om udredning og behandling af transkønnede”, som er grundlaget for Sexologisk Kliniks behandling af de transpersoner.

LGBT Danmark havde den 13. april 2016 møde med Sundhedsstyrelsen, hvor en række transrelevante emner blev drøftet – herunder ikke mindst foreningens ønske om en ændring af ”Vejledning om udredning og behandling af transkønnede”. På mødet drøftedes en lang række af de konkrete problemer, vejledningen skaber.

Drøftelserne førte til, at direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm gav tilsagn om, at vejledningen vil blive revideret. Processen er nu i gang: Den 14. juni 2016 meddelte Sundhedsstyrelsen, at den havde igangsat en revidering af vejledningen.

Se referatet fra LGBT Danmarks møde den 13. april 2016 med Sundhedsstyrelsen