LGBT Danmark på ILGA-Europes årlige konference

Den 24. til 27. oktober havde LGBT Danmark sendt en delegation af aktive fra det udenrigspolitiske udvalg til den årlige konference i ILGA-Europe, som i år fandt sted i Bruxelles. ILGA-Europe er den europæiske paraplyorganisation for mere end 500 LGBTI-organisationer fra hele Europa og Centralasien.

Årets konference fandt sted i skyggen af trusler mod de opnåede fremskridt fra populistiske, nationalistiske og anti-ligestillingsgrupper mange steder i Europa, både i Øst, Vest og Syd. Men LGBTI-bevægelsen lader ikke stå til, og med mere end 550 deltagere, var det den største konference nogen sinde.

Den danske delegation brugte dagene til at netværke og få ny viden om, hvad der rører sig inden for LGBTI-verdenen både i de enkelte lande og på europæisk plan.

Se video om ILGA-Europes arbejde i det forløbne år >>

Læs mere om konferencen her >>