Kulturhavn 2010 - Gå Ud-Gruppen præsenterer
Søndag den 8. august 2010 - Kl. 14:00 - 15:00.Kom og oplev GUG – Gå-Ud-Gruppen – holde et oplæg. Gruppen er LGBT Ungdoms tilbud til skoler, foreninger og andre, der vil have besøg af nogle engagerede foredragsholdere. Arrangementet giver muligheden for at få et indblik i, hvad det vil sige at leve åbent som homoseksuel, biseksuel, transperson og alt det der ligger midt imellem. Desuden er der mulighed for at stille spørgsmål af enhver slags.
--
KULTURHAVN – en festival for alle
På festivalen Kulturhavn kan folkeoplysende foreninger og aftenskoler i København vise deres aktiviteter frem for byens borgere, for turister og alle andre interesserede.
Mens sommeren er på sit højeste, tilbyder Kulturhavn alle en fantastisk mulighed for at stifte bekendtskab med 80 forskellige aktiviteter og lade sig inspirere til et aktivt fritidsliv.
Kulturhavn repræsenterer mangfoldigheden i det københavnske foreningsliv - lige fra kampsport til street basket, fra orientalsk dans til alverdens typer vandsport.
På Kulturhavn forenes det københavnske foreningsliv i nye sammenhænge på tværs af foreninger og aktiviteter.
Kulturhavns vigtigste opgave er at skabe de bedste professionelle rammer for, at foreningerne kan vise netop dét, de brænder for og er allerbedst til.
Sted: Kulturhuset Islands Brygge