Handicappolitik

Handicappolitisk Udvalg arbejder for, at LGBT-personer med funktionsnedsættelse kan leve i overensstemmelse med deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Gennem ligebehandling sikres lighed og lige muligheder i såvel rettighedsmæssige som sociale henseender.

Det arbejder vi for
  • Organisatorisk – rettet mod de øvrige handicaporganisationer for at synliggøre de udfordringer, handicappede LGBT-personer står over for.
  • Uddannelser – synliggøre problemet over for pædagoger m.fl. og give dem redskaber til at håndtere handicappede LGBT-personer.
  • Tilbud til handicappede – Handi-LGBT og deres aktiviteter. Handi-LGBT eksisterer allerede som en social gruppe, og deres eksistens og arbejde skal synliggøres.
  • Rådgivning – LGBT Danmarks rådgivninger skal have konsulenter fra handicapområdet tilknyttet til at kunne rådgive handicappede LGBT-personer, der kontakter rådgivningerne.
  • Yderligere tilbud – heriblandt forskellige projekter, så som coachingtilbud til handicappede eller andre projekter rettet mod unge handicappede lgbt-personer
  • Diversitet i miljøet – informere om og synliggøre de handicappede lgbt-personer internt i LGBT-miljøet.
Handicappolitisk Udvalg Udvalget fokuserer på synliggørelse og inklusion af LGBT-personer med funktionsnedsættelse i såvel samfundet generelt som i LGBT-miljøet og foreningen.

Udvalget kan kontaktes på mail: handi(snabela)lgbt.dk