Frivillige søges til Bigruppen og til Psykgruppen

Frivillige søges til Bigruppen

Bigruppen mødes den første fredag hver måned kl. 19.15 til Bi+ Info. Som frivillig skal du være der senest et kvarter før, så vi kan nå at lave te og kaffe mm. – og gerne en halv time efter mødet, som består af

1) en infodel om LGBT Danmark, om Bigruppen og om, hvordan vi definerer biseksualitet.

2) en personlig runde, hvor hver især fortæller om egne erfaringer og oplevelser, som af og til kan føre til grin eller tårer.

Det er en fordel, hvis du selv er biseksuel, er lyttende og kan komme til møderne hver måned gennem længere tid – og du må meget gerne have været til et Bi+ Info, før du endeligt melder dig til. Se mere om gruppen her: http://lgbt.dk/sociale-aktiviteter/for-biseksuelle/

Måske vil vi organisere flere møder/events efterhånden, så har du mod på og lyst til at være med til det, så skriv lidt om dig selv og din motivation for at blive frivillig til vivi@lgbt.dk

Frivillige søges til Psykgruppen

Psykgruppen mødes den anden søndag hver måned kl. 15 – 17. Som frivillig skal du være der senest et kvarter før og en halv time efter mødet, så vi kan lave te og kaffe samt rydde op efter mødet.

Vi taler om hvad vi hver især har oplevet siden sidst, vi taler om de problemer, som en måske kæmper med, vi snakker også om kærlighed og sex, vi griner og får også vendt verdens gang ind imellem.

Det er en fordel hvis du selv er LGBT+er med kendskab til psykisk sårbarhed (fx fra dig selv, som pårørende eller fagligt), er lyttende og kan komme til møderne hver måned gennem længere tid.

Du må meget gerne have været til et møde, før du endeligt melder dig til. Se mere om gruppen her: http://lgbt.dk/sociale-aktiviteter/tvaergaende-grupper/psyk-gruppen/

Skriv lidt om dig selv og din motivation for at blive frivillig til vivi@lgbt.dk