Det betyder regeringens udspil for LGBT+ personer

I lørdags kom Ligestillingsministeren og regeringen med ti forslag, som vil forbedre LGBT+ personers rettigheder markant. LGBT+ Danmark er meget glade for forslagene, som sikrer langt mere ligestilling og beskyttelse for LGBT+ personer i forhold til at stifte familie, få juridisk kønsskifte og blive beskyttet mod hadforbrydelser. Nu venter vi i spænding på, hvornår folketinget skal stemme om dem, så rettighederne bliver til virkelighed. 

Forud for udformningen af det politiske udspil har regeringen foretaget en lovgennemgang med fokus på LGBTI-personers ligestilling med andre danskere. Eksempelvis var kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika ikke omfattet af lovgivningen om hadforbrydelser før. Det vil blive ændret, så man kan gå til politiet og gerningsmanden blive straffethvis forslaget bliver vedtaget i folketinget. Med udspillet bliver Danmark måske også det første land, som indfører juridisk kønsskifte til børn uden aldersgrænse. LGBT+ Danmark har kæmpet for juridisk kønsskifte til børn og de andre forslag i mange år. Vi ser det som en stor sejr, at regeringen nu sikrer større ligestilling til LGBT+ personer i Danmark.  

Hvad de ti initiativer indeholder og kommer til at betyde for LGBT+ personer i Danmark: 

  • Bedre beskyttelse mod diskrimination på grund af ens seksuelle orientering uden for arbejdsmarkedet, og mulighed for at indbringe klager for ligebehandlingsnævnet. Førhen har loven kun beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedetFør beskyttede loven dig ikke, hvis for eksempel din tandlæge ville behandle dig, fordi du er LGBT+ person, eller du ikke kan få en ældrebolig til dig og din partner, fordi I har samme køn. 
  • Bedre beskyttelse mod diskrimination og hadforbrydelser for trans- og interkønnede personer, både på jobbet og generelt. Transkønnede er de LGBT+ personer, der oplever mest diskrimination og flest hadforbrydelser ifølge regeringens udspil. Forslaget er altså et klart signal om, at alle LGBT+ personer skal beskyttes mod vold og diskrimination i Danmark. 
  • Det bliver lettere at ændre navn, så det passer med ens kønsidentitet. Indtil nu har det været let for en person over 18 at ændre sit juridiske køn, mens ændring af navn har været meget mere besværligt. Den forskel giver ikke mening, og derfor vil en ændring af navneloven gøre det lettere for transpersoner at blive dem, de ønsker at være. 
  • Transkønnede skal kunne blive forældre i overensstemmelse med deres juridiske køn. Lovændringen vil gøre, at transkønnede bliver mødt og accepteret som det køn, de er, når de bliver forældre. Transkønnede forældre kommer med udspillet heller ikke længere til at blive registreret forkert: Hvis far føder barnet, kommer han til nu at stå som ”far” i stedet for (som nu) at blive mor” på barnets fødselsattest. 
  • Begge mødre skal stå på som forældre, selvom de ikke er blevet befrugtet på en fertilitetsklinik. Det betyder, at medmoren ikke skal vente 2,5 år på at kunne adoptere sit eget barn, hvis befrugtningen ikke er foregået i sundhedssystemet, som det er tilfældet nu.  
  • Transkønnede børn og unge får mulighed for juridisk kønsskifte uden nogen aldersgrænse. Forældrene skal dog sige ja til dethvis barnet er under 15 år. Transkønnede børn og unge har siden 2017 kunnet blive behandlet med hormoner, fra før de kommer i puberteten. Samtidig er børnene blevet mødt med dumme spørgsmål om deres i situationerhvor de skal vise pas, sygesikringskort og CPR-nummer, fordi kønnet i pas og på sygesikringskort ikke passer med deres kønsidentitet og -udtryk. Lovændringen betyder dermed, at der kommer overensstemmelse mellem pas og kønDet er vigtigt for LGBT+ Danmark at børnenfremover ikke behøver frygte ubehagelige situationer, hvor de f.eks. skal forklare, at de skal gå til fodbold med pigerne, selvom de har et CPR-nummer, der viser, at de er drenge. 
  • Der skal ikke længere gå seks måneder, fra at man som transperson over 18 år bestemmer sig for at få juridisk kønsskifte, til det rent faktisk sker. Det er godt, fordi betænkningstiden ede tvivl ved transpersonernes køn og satte dem i en ubehagelig situation. 
  • Det bliver muligt for interkønnedetranspersoner og andre, der ikke identificerer sig som mænd og kvinder, at få X i passet i stedet for F eller M. Det gælder også for børn og unge. Det betyder, at personer, der ikke identificerer sig med kønnene mand eller kvinde, ikke hele tiden skal svare på eller forklare, hvad de er, men bare kan være dem selv.  

Forslagene er en stor sejr for LGBT+ Danmarkmen der er stadig mange kampe at kæmpe 

Med udspillet, der forhåbentlig bliver vedtaget, bliver det nemmere at være LGBT+ person i Danmark. Mange års kamp for flere rettigheder har båret frugt, hvis forslagene vedtages. De er store skridt i den rigtige retning, som LGBT+ Danmark er rigtig tilfredse med. 

Det er alligevel vigtigt at understrege, at der stadig er en række områder, hvor lovgivningen ikke er lig med lige rettigheder for LGBT+ personer. Regnbuefamilier med to fædre eller flere forældre end to er stadig langt dårligere stilleend forældre i den klassiske kernefamilie. LGBT+-asylansøgere møder stadig uværdige spørgsmål og kan blive udvist til lande, hvor det er meget farligt at bryde med normerne for køn og seksualitet. Det er bare et par eksempler på, hvad LGBT+ Danmark fortsætter kampen for. 

Læs hele regeringens udspil her: https://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/nye-initiativer-skal-sikre-plads-til-forskellighed/