Danske partier tager ikke internationale menneskerettigheder seriøst

Skrevet af Karoline Barkvoll Holstad, FN-politisk talsperson

Mens regeringen møder kritik fra flere FN-instanser, florerer der en mening blandt flere partier, at den Europæiske Menneskerettighedskonvention bør svækkes. Flere danske partier tager ikke længere de internationale menneskerettigheder seriøst. Det kan få en særlig negativ betydning for minoriteter og andre udsatte på et globalt plan.

Inden for det sidste stykke tid, er der opstået en debat i Danmark om, at den Europæiske Menneskerettighedskonvention er forældet. Især Dansk Folkeparti og resten af blå blok påstår, at konventionen må revideres, hvis den skal svare til dagens udfordringer med især den såkaldte ”flygtningekrise”. Blå blok har dog ikke monopol på denne holdning, som nu også har bevæget sig over i den røde blok og ind i de Socialdemokratiske kontorer.

I LGBT Danmark er vi, som flere andre ikke-statslige organisationer (NGO’er) og –institutioner, bekymrede over, at et øgende antal danske partier tager de internationale menneskerettighedskonventioner og -institutioner useriøst. De internationale menneskerettigheder blev oprettet i en tid, hvor statsmagter havde behandlet dele af deres befolkninger med manglende værdighed og udsat dem for institutionaliseret diskrimination. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention så dagens lys i 1950, efter de grufulde handlinger, som fandt sted under anden verdenskrig. Konventionen er ikke specifik med tanke på de handlinger, der fandt sted under verdenskrigen, men handler om befolkningers grundlæggende civile og politiske rettigheder.

Menneskerettighederne er netop oprettet for at sikre værdig behandling af dem, som ikke nødvendigvis anses som de primære borgere i et land. De er skabt for at sikre, at alle ses og bliver behandlet humant, uafhængig køn, hudfarve, seksuelle orientering eller kønsidentitet, handicap, landtilhørighed, m.m. Det er derfor meget farligt når lande vil revidere menneskerettighedskonventionerne for at kunne behandle særlige grupper med mindre værdighed og respekt. Hvis vi først begynder med det, kan det hurtig udvikle sig til at blive en glidebane, hvor de internationale menneskerettighedsinstitutioner og -konventioner kan svækkes og negligeres hver gang lande ikke finder dem økonomisk eller kulturelt hensigtsmæssige.

I lighed med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, blev FN oprettet i 1945, for at sikre bedre samarbejde om at bevare verdensfreden. Tre år efter blev Verdenserklæringen om Menneskerettigheder vedtaget for at sikre landes befolkninger mod institutionaliserede overgreb. Op igennem årene har FN-lande sikret oprettelsen af flere rettighedskonventioner, der sikrer verdens befolknings rettigheder inden for bl.a. civile og politiske rettigheder, rettigheder for personer med handicap, og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Det har medført oprettelsen af flere institutioner, som er med til at sikre, at lande som har ratificeret konventionerne, opretholder disse. Med jævnlig opfølgning på opretholdelsen af konventionerne, sikres kontinuerlige fremskridt med tanke på landes menneskerettighedssituation. Fornyligt har opfølgningen resulteret i, at Danmark blev kritiseret af FN’s Menneskerettighedskomité for den såkaldte smykkelov. Komiteen anbefalede også, at regeringen reviderer ikke-diskriminationslovgivningen, så LGBT-personer og personer med handicap beskyttes mod diskrimination uden for arbejdspladsen.

I LGBT Danmark mener vi, at den eksisterende lovgivning er mangelfuld vedrørende diskrimination på baggrund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og seksuelle karakteristikker. Det grunder i, at diskriminationssager, som opstår uden for arbejdspladsen ikke kan meldes til Ligebehandlingsnævnet, som er det primære nævn for behandling af forskelsbehandling i Danmark.

Udover et pres fra LGBT Danmark om at ændre lovgivningen, har sagen nu fået international opmærksomhed, med flere FN-instanser som anbefaler, at regeringen må tage handling. Desværre ser Venstre ikke ud til at tage anbefalingerne fra FN’s Menneskerettighedskomité alvorligt, idet Knuth til Politiken d. 15. juli nævnede, at de ikke har nogen intention om at følge anbefalingerne. Denne tendens til at tage mindre hensyn til de internationale menneskerettigheder og de anbefalinger og vejledninger, der kommer fra internationale menneskerettighedsinstitutioner, bekymrer LGBT Danmark.

Menneskerettighedernes betydning for minoriteter

For LGBTI-personers menneskerettighedssituation, har de internationale menneskerettighedsinstitutioner og disses konventioner haft en betydelig påvirkning. I institutioner som FN, Europarådet og EU har NGO’er og flere progressive lande sørget for, at diskrimination på baggrund af HIV og AIDS, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og seksuelle karakteristikker er blevet diskuteret i en international kontekst. Dette har ikke kun betydet, at debatten om LGBTI-personers rettigheder har fået større fokus, men også, at der er taget reelle handlinger som afskaffelsen af diskriminerende lovgivninger og forfølgelse af LGBTI-personer. I relation til de sidste års ægteskabsdebat, er det også relevant at nævne den Europæiske Menneskerettighedsdomstols påvirkning til indførelsen af ligekønnede ægteskab i flere lande, som fx Italien.

For Danmark, som er kendt for at være en af de mest progressive lande på LGBTI-personers rettigheder og forhold, har de internationale menneskerettighedsinstitutioner givet anledning til at påpege de betydelige udfordringer, der findes i det danske sundhedssystem for især trans og interkønnede personer. Med brug af instanser som den universelle landgennemgang i FN’s Menneskerettighedsråd, har bl.a. LGBT Danmark sikret øget fokus på de mangler, der findes på LGBTI-området i dansk lovgivning og i offentlige institutioner. På den måde, fungerer internationale menneskerettighedsinstitutioner som et værktøj for NGO’er, til at påvirke regeringer til at sikre ligebehandling og ikke-diskriminering mod især minoritetsgrupper.

Når Danmark og andre lande nu taler om at revidere de internationale konventioner, sker det på baggrund af, at konventionerne stiller høje krav til landes behandling af alle mennesker inden for de aktuelle landegrænser. Som Messerschmidt d. 14. juli udtalte til Berlingske, forestiller han sig, at Danmark skal føre indsatsen som skal svække gennemslagskraften ved  afgørelser fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, så de ikke længere vil have samme betydning for landes politiske beslutninger.

Når menneskerettighederne er etableret for at beskytte minoriteter og udsatte i et samfund, finder vi i LGBT Danmark det dybt problematisk, at et øgende antal politiske partier er interesserede i at svække Menneskerettighedskonventionen og den Europæiske Menneskerettighedsdomstols gennemslagskraft. En eventuel svækkelse vil ikke kun betyde, at menneskerettighederne kan få mindre betydning i Danmark. Det vil også medføre, at vi ikke længere vil kunne stille de samme menneskerettighedskrav over for andre statsmagter.

Derfor mener vi i LGBT Danmark, at man bør stå imod en svækkelse af de internationale menneskerettighedskonventioner. Fremfor at ændre konventionerne, bør vi stå sammen og sikre, at minoriteter bliver behandlet med værdighed og respekt. Det er dét som er det primære aspekt i menneskerettighederne og det som har givet LGBTI-personer den frihed vi lever med i dagens Danmark.