Årets ”Laks” 2017: SKAM har gjort det at være LGBT-person drittkul!

LGBT Danmark hædrer i år den norske ungdomsserie SKAM for at have bragt et nuanceret billede af at være homoseksuel frem på lærredet.

Den succesfulde serie SKAM har været på alle – særligt de unges – læber, siden den gik i luften.  Serien har med dens mange karakterer og skildren af hverdagen og kulturen som ung, uanset køn eller seksuelle orientering, skabt et tiltrængt, nuanceret og realistisk billede af, hvad det vil sige at være ung i dag og ung LGBTér.

Af samme årsag var det ikke svært for LGBT Danmark at beslutte, at årets ”Laks” skulle tilfalde SKAM og skuespillerne, forfatteren, instruktøren og NRK der står bag. I begrundelsen står der således:

SKAM har på en fin og ubesværet måde fortalt, blandt andre, historien om panseksuelle Even og homoseksuelle Isak og Eskild. Sæsonen gav et kærligt og naturligt portræt af de unge mennesker i øjenhøjde med nutidens unge, som brød med stereotype forestillinger og tabuer. SKAM taler både til hjertet og hjernen og kan være en hjælp til andre unge mennesker, som er ved at skabe sig en identitet og give dem mod til at vedstå, at de er den de er uden forbehold.

Julie Andem, manuskriptforfatteren og instruktøren bag SKAM siger om tildelingen af årets ”Laks”: ”Vi i Skam er så glade og takknemlig for å vinne denne prisen fordi det betyr, at vi har nådd igjennom med noe av det som var hensikten med serien: Å forsøke å gjøre hverdagen lettere for ungdom som skammer seg over egen seksualitet. Det er så viktig at vi fortsetter å fortelle historier med denne typen tematikk, og at vi viser unge mennesker et mangfoldig bilde av hva kjønn og seksualitet er. Jeg gleder meg veldig til å motta prisen og feire Pride med dere 19.august!”.

Carl Martin Eggesbø, der spiller den homoseksuelle Eskild i SKAM, siger om årets ”Laks”: ”Vi er veldig takknemlige, det er veldig rørende å se at arbeidet vårt har betydd så mye. Skams mangfold av kjærlighetshistorier har gjort det enklere å være seg selv for de som vokser opp i dag. Kanskje har det gjort det litt enklere for en og annen forelder og besteforelder også. Og det disse historiene har lært oss, er at bak hudfarge, religiøs tilhørighet eller seksuell legning er vi alle i bunn og grunn mennesker som prøver så godt vi kan å hanskes med kjærligheten”.

Kommer til Danmark og modtager ”Laksen”

Både Julie Andem, manuskriptforfatter og instruktør bag SKAM, Carl Martin Eggesbø, der spiller den homoseksuelle karakter Eskild i SKAM, kommer til Danmark lørdag den 19.august og tager imod årets ”Laks” på scenen på Rådhuspladsen under årets prideshow.  Derudover vil der være videohilsner på storskærmen fra ”Isak og Even”, det homoseksuelle kærestepar i SKAM, der spilles af Tarjei Sandvik Moe og Henrik Holm.

LGBT Danmarks årlige pris hedder årets Laks, fordi den bliver givet til personer, organisationer eller andre, der i årets løb har bevæget sig mod strømmen. Tidligere modtagere af Årets Laks omfatter tidl. statsminister Helle Thorning-Schmidt, Morten Kjærum, Nina Stork m.fl.

For yderligere kommentarer eller spørgsmål, så kontakt ekstern kommunikationsrådgiver i LGBT Danmark, Camilla Schwalbe, 53761360.